Divergent – Fornyeren

Dette er tredje og sidste bog i ‘Divergent-trilogien‘, der er skrevet af Veronica Roth. Her er anmeldelserne af de to foregående, ‘Afvigeren’ og ‘Oprøreren’.

Jeg var i tvivl om, hvorvidt jeg skulle læse afslutningen på denne serie. Den tredje bog, ‘Fornyeren’, er nok den bog, jeg har set/læst de mest negative og skuffede anmeldelser af i år. Mange mente slet ikke, at dette var en værdig afslutning på serien og følte, at forfatteren havde udøvet vold mod en ellers spændende historie.

Har du læst mine anmeldelser af de to foregående bøger, så ved du, at denne serie ikke står mit hjerte specielt nært. Den første var underholdende (men ikke noget særligt, når det kommer til stykket), mens anden bog irriterede mig meget. Men det gav mig samtidig også mulighed for at læse ‘Fornyeren’ uden at blive specielt skuffet, så til sidst kastede jeg mig over bogen.

Jeg vil ikke skrive en opsummering her, da det vil afsløre for meget af handlingen fra de foregående bøger. Jeg vil dog forsøge at give ris og ros til bogen uden at røbe for meget, så det følgende vil nok virke en anelse indforstået, med mindre du har læst bogen.

Historien er dels fortalt af Tris (som i de andre bøger), dels af Tobias. Det gør mig ikke så meget – måske fordi det ikke gør den store forskel, da de lyder fuldstændig ens. Jeg synes ikke rigtig, at forfatteren for alvor udnytter muligheden for at belyse scenerne fra forskellige vinkler, og derfor virker det lidt  unødigt.

Tris er ikke lige så træls som i 2’eren, men jeg er stadig ikke særlig imponeret af hende. Hun er simpelthen for uligevægtig, egoistisk og vægelsindet til mig.

Bogen har – i hvert fald i den første halvdel – en noget mere normal rytme end den foregående bog. Det kunne jeg godt lide, for jeg synes ærlig talt, at ‘Oprøreren’ var påtaget action- og konfliktramt.  Men selvfølgelig bliver der skruet op for begge dele undervejs i ‘Fornyeren’, og igen synes jeg, at det kammer over. Desværre.

Der sker et par ting i denne bog, som virkelig har delt vandene. Dels er der en episode tidligt i bogen, som betyder meget for handlingen, og dels er der selve slutningen. Den første episode generer mig ikke synderligt. Det er sådan set en fin måde at twiste historien på. Problemet er blot, at forklaringen ikke helt hænger sammen, og at jeg ganske enkelt ikke forstår konflikten (og det kan jeg ikke uddybe her uden at røbe for meget :)). Det falder til jorden og ender med at blive ret rodet.

Slutningen har jeg det fint med. Den er ikke så typisk, og det kan jeg godt lide. Den kan dog for alvor ikke redde en trilogi, der aldrig rigtig kom ind under huden på mig eller på nogen måde skilte sig ud.

Hvis du har læst de to første bøger, synes jeg også, at du skal læse denne – om ikke andet så for at få en idé om, hvorfor så mange fans har reageret skarpt på denne bog. Men er du virkelig glad for de to første bøger, så kan det godt være, du bør holde dig fra denne bog, for der er visse ting, der ændrer en del ved historien.

Hvis du ikke har læst de to første bøger, så vil jeg ærlig talt anbefale dig at lade være – eller blot holde dig til den første bog. ‘Oprøreren’ og ‘Fornyeren’ er i mine øjne ikke værd at bruge tid på, når der findes så mange andre og bedre bøger.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *