Døde piger lyver ikke

Jeg reserverede denne bog på biblioteket efter at have læst flere positive anmeldelser af bogen – og et par mere skeptiske.

‘Døde piger lyver ikke’ er skrevet af Jay Asher. I starten af bogen modtager teenagedrengen Clay en pakke med kassettebånd. Da han afspiller det første, viser det sig, at hans afdøde skolekammerat, Hannah Baker, har indtalt en flere timer lang forklaring på, hvorfor hun begik selvmord. Der er en lang række personer, der er skyld i, at hun føler, at hun bliver nødt til at begå selvmord, og det er disse mennesker, hun har sendt båndene til. Når en af disse personer har hørt båndene igennem, skal han eller hun sende båndene videre til den næste på listen. Hannah fortæller, at hun har en ekstra kopi af båndene hos en ven, og hvis man snyder – og ikke sender båndene videre – så vil langt flere mennesker få at vide, hvad man har gjort af grusomme ting! 

Udgangspunktet er ret interessant – men også lidt fortænkt. Tanken om, at en pige begår selvmord på grund en række menneskers – bevidste eller ubevidste – grusomme handlinger er meget realistisk. At hun – inden hun begår selvmord – lige indtaler sin livshistorie OG sørger for at bygge det så snedigt sammen, at alle involverede er tvunget til at høre hendes fortælling er så kynisk og velovervejet, at det virker kunstigt. 

Men hvis vi køber det præmis, så er det en tankevækkende fortælling om, hvordan en piges liv stille og roligt falder fra hinanden, fordi en række mennesker chikanerer hende eller blot opfører sig ubetænksomt. Der er dog lige lovlig mange af disse handlinger, som ikke virker specielt drastiske eller chikanerende, og efterhånden fik jeg mere og mere indtryk af, at Hannah både var en kende sart, men også at hun forsøgte med vold og magt at finde frem til (dårlige) undskyldninger for, hvorfor hun skulle tage sit eget liv. Jo, der sker flere ting, som med rette kan begrunde, hvorfor hun går i selvmordstanker, men der er også flere episoder, hvor det virker, som om hun blot fortolker det negativt for at have endnu en grund til at begå selvmord.

Der er også flere mennesker, der forsøger at hjælpe hende undervejs, men hun vil ikke tage imod hjælp, og det faktum irriterede mig ret meget. Én ting er, at selvmord er en egoistisk handling (uanset om man er fortaler for retten til at bestemme over sin egen død eller ej), men det virker utrolig egoistisk at hun ikke vil tage imod hjælp fra dem, der forsøger at række en hånd frem mod hende. Det virker, som hun om synes, at alle skal straffes, og i stedet for at få offerrollen kommer hun nærmere til at fremstå som en hævnende engel.

Jeg skulle vænne mig til fortælle-formen. Bogen er en blanding af Clays nutidige handlinger, Hannahs indtaling på bånd samt Clays kommentarer til Hannahs fortælling. Sidstnævnte var ind imellem ret irriterende, for selvom det er med til at nuancere Hannahs historie (så man blandt andet får indtryk af, at hun overfortolker en del episoder), så er der også en del ligegyldige kommentarer, som bare virker som fyld.

Jeg kan godt forstå, at denne bog har fået en del fans blandt teenagerne, for selvmord og svigt er emner, der optager piger og drenge i den alder, hvor man er ekstra skrøbelig og bange for at blive udstødt. Jeg synes dog, at handlingen ind imellem er ret forceret, og at flere af pointerne er lige lovlig letkøbte, men det er samtidig også en bog, der fik mig til at tænke en del over, hvad der kan drive folk til at begå selvmord – især i teenagealderen. Når det kommer til stykket, var det faktisk med til at trække bogen op til at være en ok læseoplevelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *