Dødens herskerinde

Da jeg var på ferie i sidste måned, medbragte jeg selvfølgelig lidt rejselitteratur, så der var noget underholdning på flyturen og eventuelle ledige stunder på ferien. Jeg har en lille stabel af paperbacks, jeg har købt på udsalg eller har arvet fra andre, og det er tit bøger fra denne stabel, jeg medbringer på ferier – så gør det ikke så meget, hvis de bliver krøllede eller må efterlades på hotellet, fordi kufferten er blevet fyldt med spændende indkøb.

‘Dødens herskerinde’ af Ariana Franklin er en krimi, der foregår i England i 1100-tallet. Her myrdes flere børn på brutal vis, og meget hurtigt bliver skylden kastet på jøderne i området. Situationen er ved at gå op i en spids, og kongen ser sig nødsaget til at sende bud efter hjælp. Snart dukker en lille gruppe op – efterforskeren Simon samt den høje muslimske mand, Mansun, og den kvindelige læge, Adelia. Sidstnævnte er ikke blot læge, hvilket er ret usædvanligt for en kvinde på det tidspunkt, hun har også specialiseret sig i at undersøge lig og finde frem til dødsårsagen. Den usædvanlige gruppe bliver nødt til at arbejde under dække, så det ikke kommer frem, at det er Adelia, der er læge, ligesom det heller ikke skal være alt for tydeligt, at de er på stedet for at efterforske mordene. De får dog nok at se til, for morderen lader ikke til at ville stoppe sit forehavende, og pludselig begynder gruppen også at føle sig truet…

Det er interessant at læse en krimi, der udspiller sig i middelalderen, men det giver også visse udfordringer i forhold til at gøre fortællingen både troværdig og spændende. Flere gange sad jeg og tænkte på, om ikke forfatteren tog sig lige lovlig mange friheder mht. hvordan folk egentlig opførte sig dengang (her tænker jeg især i forhold til Adelia og hendes erhverv), men overordnet set er historien underholdende og let at læse.

Selve opklaringsarbejdet er fint beskrevet og giver et godt indblik i, hvordan efterforskerne tænker. Der er måske et par steder, hvor især Adelia tænker lige lovlig ‘moderne’ (i forhold til lægeviden på den tid), men nu er det jo en historisk inspireret bog – og ikke en lærebog i historie, så lad gå for denne gang.

Bogen var hurtigt læst – og er nok også hurtigt glemt. Det er ikke stor litteratur, og den er ind imellem lige lovlig triviel, særligt hen imod slutningen, men som feriebog var det fin underholdning.

2 tanker om "Dødens herskerinde"

  1. Endnu en bog vi har tilfælles. 🙂 Denne her kunne jeg også godt lide. Det var interessant at læse en kombination af historie og retsmedicin, som jo også Kaaberbøl har kastet sig ud i.
    Et genremix som jeg faktisk ret godt kan lide.
    Jeg vil også give dig ret i, at selv om man er godt underholdt et stykke tid, så glemmer man den også hurtigt igen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *