Dødsspillet / The Hunger Games

Denne bog har jeg både læst danske og engelske anmeldelser af, og hver gang var anmelderen ved at boble over af begejstring over læseoplevelsen. Jeg var selv i tvivl, hvilket sprog jeg skulle læse den på, men jeg endte med den danske udgave – til trods for at det er en meget dyrere fornøjelse i forhold til, hvor billige bøgerne er på engelsk. Jeg har dog indtryk af, at den danske udgave er en god
oversættelse – jeg syntes i hvert fald ikke, den var ramt af knudrede sæninger eller lignende tegn på hovedløs oversættelse.

‘Dødsspillet’ af Suzanne Collins handler om den 16-årige Kattua, som lever i fremtidsverdenen Panem, der er opdelt i 12 distrikter. Hun bor sammen med sin mor og lillesøster i det fattigste i distrikter, og hver dag er en kamp om at skaffe føde nok. Kattua løser det ved at gå på jagt sammen med sin ven Gale, og de er ganske ferme til at fange mindre dyr og finde spiselige rødder, som sørger for at holde den lille familie i live.

I Panem er en af de vigtigste årlige traditioner Dødsspillet, hvor hvert distrikt vælger en dreng og en pige til at repræsentere sig i det største tv-show,  hvor deltagerne kæmper til døden om at være den sidste overlevende. Det er en vulgær form for realityshow, hvor børnene bliver sluppet løs i et ukendt terræn og med den oppakning, de kan nå at få med sig fra startsområdet, og så følger tv-seerne dem ellers, mens de forsøger at overleve i det barske terræn – og jager hinanden.

I de rige distrikter trænerne børnene til begivenheden gennem flere år og melder sig frivilligt, mens de fattige distrikter afholder en lodtrækning. Kattuas lillesøster bliver – imod al sandsynlighed – udtrukket, og Kattua melder sig straks frivilligt, så lillesøsteren undgår at deltage i det farlige spil.

Selve præmissen interesserede mig fra start, og handlingen er tempofyldt men giver også plads til masser af stemning og indlevelse. Forfatteren formår at skabe en hovedperson, som er skeptisk, dedikeret og småparanoid uden at det kammer over, så hun fremstår som en sur og tvær teenager, der er svær at holde af. Der er en god balance mellem Kattuas – sunde – skepsis og hendes trang til at holde af og gøre det rigtige, selvom det ikke altid gavner hende selv. Som læser ved du, at ikke alle vil overleve Dødsspillet, og derfor var det modigt at forfatteren at give et mere nuanceret billede af flere af deltagerne, for som læser sad jeg nærmest og blev nervøs for at komme til at holde af de andre deltagere, når jeg vidste, at de næppe ville overleve. Men den slags taktik forhindrede som sagt ikke forfatteren i at vise andre og mere sympatiske sider af deltagerne, og det kunne jeg rigtig godt lide. Sort/hvid-historier er jo sjældent særlig interessante.

Det her er en page-turner – jeg læste den ret hurtigt og havde svært ved at lægge den fra mig, da jeg først var kommet i gang. Der er lagt et fint stykke arbejde i at beskrive en verden og forskellige kulturer, så de bliver levende og relevante, og personerne er for de flestes vedkommende også interessante og nuancerede.

Det eneste, der irriterer mig – og det er ikke bogens skyld – er at jeg ville skrive næste bog i serien på min ønskeseddel, inden jeg havde læst bogen færdig, og da jeg gik ind på en bogshop for at finde titlen på den næste bog, afslørede den første linje af bogens beskrivelse, hvad ‘Dødsspillet’ slutter med! Det er simpelthen så irriterende, når bogshops lægger den slags tekster op uden at tage hensyn til, at den potentielle køber ikke nødvendigvis har nået at læse den foregående bog endnu! (og jeg gik selvfølgelig ikke ind for at læse hele beskrivelsen, men den første linje var ‘tvungen’ læsning, når man søgte på forfatterens navn og fik oversigten af bøger). Det ødelagde lidt af spændingen – men gjorde så også, at jeg fik læst bogen endnu hurtigere, så jeg ikke skulle gruble for meget over, hvad der præcis ville ske undervejs, siden bogen kunne slutte på den måde.

20 tanker om "Dødsspillet / The Hunger Games"

  1. NYBH – det er en af de bøger, jeg har nydt mest at læse det sidste års tid – og jeg tror også, der kom en lille tåre eller to undervejs, så bestemt en fængende bog 🙂

  2. Rebecca – det var også en god læseoplevelse – jeg turde næsten ikke håbe, at den kunne leve op til de mange positive anmeldelser, men det kunne den!

    Fedt at de efterfølgende også er gode – så vil jeg glæde mig endnu mere 🙂

  3. Lyder lige til at være en bog for mig! Den kommer straks på min flere kilometer lange must-read liste til når jeg engang i fremtiden har væsentlig mere fritid 😉 Men hold da op hvor var det tarveligt at du fik afsløret slutningen. Sådan noget hader jeg bare..

    Mvh Anna

  4. Anna – uha, sådan en liste har jeg også! 😀

    Ja, jeg synes godt nok også, det var p*sseirriterende! I det mindste er bogen rimelig hurtig at læse, og jeg var nået et godt stykke på det tidspunkt, men alligevel – det er jo sjovest, hvis der er spænding hele vejen 🙂

  5. Pingback: Shadow and Bone | Den Lille Bogblog

  6. Pingback: Fahrenheit 451 | Den Lille Bogblog

  7. Pingback: Spillets by | Den Lille Bogblog

  8. Pingback: Fifty Shades – fanget | Den Lille Bogblog

  9. Pingback: Filmatiseringer af bøger | Den Lille Bogblog

  10. Pingback: Mine heltinder | Den Lille Bogblog

  11. Pingback: Den Første | Den Lille Bogblog

  12. Pingback: Oprør | Den Lille Bogblog

  13. Pingback: Løbeild | Den Lille Bogblog

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *