Don Quijote / Don Quixote

I sommerferien læste jeg en række bøger fra min liste over bøger, jeg skal læse i år – deriblandt denne klassiker af Miguel de Cervantes: ‘Don Quijote’.

Bogen blev oprindeligt udgivet i to dele – én i 1605 og én i 1615 og er tænkt som en morsom fortolkning af ridderromanen. I bogen følger man herremanden Don Quijote af Mancha, der beslutter sig for at klæde sig som ridder og drage ud i verden for at kæmpe mod alverdens skurke og grusomheder. Men man kan jo ikke have en ridder, uden at han har en skønjomfru, han kan bejle til, og derfor opfinder Don Quijote den skønne Dulcinea – den fagreste af alle kvinder på egnen. I virkeligheden er hun dog blot en simpel bondepige, men Don Quijote har en god fantasi – lidt for god finder man snart ud af.

Don Quijotes fantasi, stædighed og komplet mangel på situationsfornemmelse bringer snart ham og hans tro tjener, bonden Sancho Panza, på mange drabelige eventyr – det ene mere gakket efter det andet – og ofte med uheldig udgang for ridderen. Alligevel holder Don Quijote modet oppe og bliver ved med at drage på eventyr – fast besluttet for at gøre gode gerninger.

Jeg blev meget overrasket over humoren i bogen. Jeg havde ganske vist hørt, at Don Quijote var noget af en antihelt, men jeg var alligevel ikke forberedt på, hvor pjattet bogen er. Det skulle jeg lige vænne mig til, men da jeg først havde gjort det, hyggede jeg mig fint med at læse om den pudseløjerlige ridder og nød de smukke tegninger, som denne version er prydet af.

Bogen kan læses som en skæmtehistorie – et uskyldigt eventyr fuld af skøre indfald og gakkede begivenheder – men den kan også læses og forstås ud fra den tid, den er skrevet i. Da bogen blev udgivet, var det spanske samfund præget af censur og Inkvisitionens store indflydelse. Jøder og muslimer blev forvist fra landet, og kritik var ilde set. Derfor måtte forfattere og kunstnere udtrykke deres utilfredshed med små, subtile hints i deres værker, hvis de ville undgå at blive arresteret, og det gjorde Miguel de Cervantes også med denne bog. Vil du vide mere om dette, vil jeg anbefale denne artikel på Litteratursiden.

Historien er som sagt ret… pjattet, ja ligefrem overgearet til tider, og jeg læste bogen i mindre bidder, så det ikke blev for meget. Du kan sammenligne det med slik – at spise et par karameller er fint, at spise en hel pose er kvalmende. Bogen egner sig glimrende som højtlæsning for børn, der helt sikkert vil finde den uheldige ridder ganske fornøjelig.

Den ene af kattene skulle lige inspicere min fotosession… 

10 tanker om "Don Quijote / Don Quixote"

  1. Den har jeg overvejet at læse flere gange, men jeg har efterhånden læst nok anmeldelser til at erkende at den nok bare ikke er noget for mig, desværre.

  2. Jeg var heller ikke så glad for Don Quixote, og vil sige at hvis man skal læse den højt for børn, er det i hvert fald vigtigt, at man finder en udgave ligesom din, som er genfortalt, for ellers er den tung at komme igennem 🙂

  3. Jeg blev tvunget igennem 'Don Quixote' på mit studie, og har hadet den lige siden. Det er netop ikke en bog, der bør læses ud i én køre, og eftersom det netop var det, jeg blev tvunget til, var det ikke en stor succes.

  4. Rikke – ah, det var derfor, du ikke var så vild med den! Kan godt huske, at du før har nævnt, at du ikke brød dig om den, men jeg vidste ikke hvorfor. Kender godt det med at tvangslæse noget i løbet af studiet, som man efterfølgende ikke bryder sig om – sådan har jeg det for eksempel med Klaus Rifbjerg 😉

  5. Nej, jeg har ikke læst '3096 dage', men jeg tror at den gå ind på meget af det samme. Hun havde jo også en vis frihed, men flygtede ikke. Til gengæld siger hun, at hun aldrig blev misbrugt, mens pigen i 'Living dead girl' blev. Men jeg tror at '3096 dage' vil være et godt supplement til LDG. Tak fordi du lige nævnte den bog. 🙂

  6. Didde – selv tak 🙂
    I forbindelse med filmatiseringen af '3096 dage' læste jeg, at Kampusch havde hintet til, at hun blev misbrugt – selvom hun før har afvist dette – men at det var noget, hun ikke ville interviewes om (hvilket jeg udmærket forstår). Jeg vil i hvert fald overveje at læse LDG 🙂

  7. Jeg har det lidt blandet med bogen; historierne har ofte samme konstruktion, hvilket gør dem en smule trivielle, men det er en god historie. Jeg elsker i øvrigt dit nederste billede!

  8. Nikoline – det er rigtigt, opbygningen er meget den samme gennem det meste af bogen. Det er også med til at gøre den tung at læse, selvom teksten og historien i sig selv ikke er så komplicerede.

    Hehe, ja hun er frygtelig nysgerrig, så lige så snart hun så mig rode rundt med bog og kamera, skulle hun liiiiige stikke næsen frem 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *