Dronningens dame

Jeg har genoplivet en gammel kærlighed – nemlig glæden ved at læse historiske romaner. Tidligere på ugen anmeldte jeg ‘Jomfrudronningen’, som jeg læste i min sommerferie, og i dag får du anmeldelsen af en anden sommerferiebog – nemlig ‘Dronningens dame’ af Anne-Marie Vedsø Olesen.

‘Dronningens dame’ foregår i midten af 1500-tallet i Frankrig, hvor krigen mellem katolikker og huguenotter raser. Riget styres reelt set af Catherine af Medici, som er mor til den unge konge, Karl IX, og hun omgiver sig af et netværk af dygtige mænd og kvinder, der kan fremme Frankrigs interesser. Den unge, smukke og snarrådige kvinde, Madeleine de Montdidier, bliver snart en del af dette netværk, da hun ansættes som hofdame hos dronningen. Desværre falder Madeleine også for fjendens leder, Louis af Condé, og det stiller hende i et loyalitetsproblem. Kan hun både være sit land og dronning tro, samtidig med at hun ses med fjenden i al hemmelighed?

1500-tallet er en spændende tid, og der er ingen tvivl om, at det franske hof emmede af intriger på det tidspunkt (… og så mange andre tidspunkter, hvis vi nu skal være helt ærlige). Derfor er historien i denne bog som udgangspunkt interessant – især fordi den stærke Catherine af Medici er med.

Desværre ødelægges en del af oplevelsen af en hovedperson, som jeg havde svært ved at forlige mig med. Madeleine virker på en række områder lige lovlig moderne – en lidt for planlagt krydsning mellem en drengepige og en model – både smuk og frygtløs fægter på samme tid. Det er dog hendes hovedløse forelskelse i fjendens leder, Louis, der gjorde det svært for mig at fatte sympati for hende. Ikke alene er det åbenbart instant love (åh suk), men hun kaster sig også i grams med det samme, hun har muligheden. Jeg havde svært ved at acceptere og forstå, hvordan en kvinde på den tid og med den position kunne være så tankeløs at give slip på alle hæmninger og gå i seng med en mand så kort tid efter, at hun havde mødt ham.

Bogen var desværre lidt for light til min smag – jeg savnede mere dybde og alvor og mindre blåøjet lidenskab. Hvis du er til lette, uforpligtende kærlighedsdramaer tilsat brusende brokadeskørter og lidt fægteri, så er denne bog måske noget for dig. Vil du i stedet have en historisk roman med pondus og en stærk kvindelig hovedperson, så vil jeg klart anbefale ‘Jomfrudronningen’ i stedet.

En tanke om "Dronningens dame"

  1. Pingback: Rosens hævn | Den Lille Bogblog

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *