Dronningeofret

‘Dronningeofret’ af Hanne-Vibeke Holst er tredje og sidste del i den trilogi om kvinder, magt og politik, som hun startede med den roste bog ‘Kronprinsessen’, der nogle år senere blev fulgt op af ‘Kongemordet’. De to hovedpersoner er denne gang Charlotte Damgaard, som også var hovedperson i første bog i serien, samt Socialdemokraternes leder, Elizabeth Meyer. Omdrejningspunktet er det forestående folketingsvalg og den lange kamp for at overbevise vælgerne om, at det ikke kun er på tide, at regeringsmagten skal gå til Socialdemokraterne – men også at Danmark skal have sin første kvindelige statsminister!

Det er en bog skrevet i nutidens Danmark, og den henter kraftig inspiration fra mange virkelige politikere og begivenheder. Det er både bogens styrke og svaghed, for det gør visse karakterbeskrivelser letgenkendelige, men flere gange er det også en letkøbt og underforstået reference.

Forfatteren har skabt to hovedpersoner, som jeg langt hen ad vejen har sympati for, selvom jeg til tider er både uenig i holdninger og reaktioner, og deres valg – og tøven – gør dem menneskelige. Skurkene i bogen er desværre knapt så elegant beskrevet – ind imellem nærmest klodsede i beskrivelsen – men til gengæld er de noget mere troværdige i forhold til Jussi Adler-Olsens skurkegalleri, hvilket jeg sætter pris på.

Historien er skrevet med et stort overblik, hvor mange sidehistorier og begivenheder bliver flettet elegant sammen, og selvom det er en tyk bog på over 600 sider, så var der intet tidspunkt, hvor jeg blev utålmodig eller følte, at fortællingen kørte i tomgang. Der kunne sagtens skæres ned på antallet af sidehistorier, men det er også hyggeligt at få nærmiljøet beskrevet så indgående i bogen, og det gør historien langt mere levende.

Jeg var meget glad for ‘Kronprinsessen’, da den kom frem, mens ‘Kongemordet’ skuffede mig. I ‘Dronningeofret’ har forfatteren valgt at nuancere mange af bipersonerne langt mere, og det klæder dem virkelig, for nu er der både stærke kvinder og mænd – og svage kvinder og mænd. Der er plads til, at mænd kan være oprigtigt forelskede i de stærke kvinder, og stærke kvinder er der mange af i denne bog, så hvis du ikke kan lide kvinder med ben i næsen, så er dette ikke en bog for dig.

Bogen er bestemt værd at læse. Den er spændende, medrivende og stemningsskabende, og slutningen er ikke bare en værdig afrunding på bogen men også for hele trilogien.

3 tanker om "Dronningeofret"

  1. Jeg har dem alle stående – er der ikke 3 i serien? – men har endnu ikke fået læst en eneste af dem. Faktisk lidt for dårlig, når nu jeg tænker efter…
    Men jeg kan da se, at jeg hellere på komme igang 🙂

    Mange hilsner
    Birthe

  2. NYBH – jo, det er der nemlig! Den første, 'Kronprinsessen', fascinerede mig en del, og den slugte jeg hurtigt. 'Kongemordet' var til gengæld noget ujævn og lidt skinger – den var jeg ikke særlig imponeret af, mens den sidste her var en fin afslutning på trilogien. De kan godt læses enkeltvis, men det giver meget mere at læse dem alle sammen 🙂

  3. Pingback: Stadig Alice | Den Lille Bogblog

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *