Du forsvinder

Jeg er inde i en stime af lydbøger med alvorlige temaer. Denne gang kastede jeg mig over ‘Du forsvinder’ af Christian Jungersen.

Bogen handler om privatskolelederen Frederik, der får konstateret en hjernesvulst, som ændrer hans personlighed og dermed også opførsel temmelig drastisk. Hans hustru, Mia, der er lærer på samme skole, prøver at tage sig af ham, men snart er Frederik viklet ind i en bedragerisag, hvor han beskyldes for at have bedraget skolen for flere millioner kroner – noget der i den grad truer skolens overlevelse og parrets egen økonomi. Mia kæmper for at få Frederik frikendt, men det er en ensom kamp, for hun har svært ved at genkende den mand, hun forelskede sig i, og mange af deres tidligere venner og kolleger ser nu skævt til dem.

Bogen stiller flere alvorlige spørgsmål: Hvornår er man sig selv, og hvornår er man syg? Hvornår skal man kunne rumme den, man elsker, og hvornår skal man sige fra? Hvornår må du opgive og flygte?

Bogen sætter gang i en masse tanker, for det er svært ikke at sidde og forestille sig, hvad man mon selv ville gøre i den situation, Mia ender i. Ville jeg tilsidesætte mine egne ønsker og behov for at passe min elskede, selv hvis hans personlighed ændrede sig så meget, at jeg dårligt kunne genkende ham? Ville jeg forsvare hans handlinger, og ville jeg kunne se, hvornår sygdommen tog over, og hans egen personlighed gled i baggrunden? Ville jeg give mig selv lov til at give op – og hvornår skulle det så være?

Jeg synes, det er meget interessante – og vigtige – spørgsmål, som bogen stiller, og den første halvdel af bogen slugte jeg da også hurtigt. Derefter ændrede rytmen i bogen sig og fokuserede i højere grad på Mia og knapt så meget på den syge Frederik. Hun tager flere valg, som jeg havde svært ved at acceptere, selvom jeg godt kunne forstå hende, og det fjernede noget af det smukke ved fortællingen – men gjorde den måske også mere troværdig, når det kommer til stykket.

Dette var som sagt lydbogsopgaven, og det viste sig at være et lidt ærgerligt valg, for bogen er krydret med billeder og noter, der sandsynligvis er langt mere stemningsfulde på papir end i ‘oplæst’ udgave. Det fylder dog lige lovlig meget – i hvert fald virker det som om, at forfatteren har begået lidt den samme fejl, som da han skrev ‘Undtagelsen’ for en del år siden. ‘Du forsvinder’ har krævet megen research, og det skinner igennem, men det bliver lige lovlig lærebogsagtig ind imellem, når sygdommen for alvor skal forklares. Det er sådan set interessant nok – men noget af den intense stemning forsvinder.

Historien giver et tankevækkende billede af, hvordan det er at være pårørende til en person, der ændrer personlighed. Jeg havde håbet, at historien berørte mig mere – ligesom da jeg læste ‘Stadig Alice’ – for historien taber pusten undervejs. Ikke desto mindre stiller bogen en lang række relevante spørgsmål.

5 tanker om "Du forsvinder"

  1. Jeg har endnu ikke fået læst noget Jungersen, men denne frister mig lidt. Jeg synes præmisset er så interessant – og bøger der formår at stille så tunge spørgsmål er altid lidt spændende at læse.

  2. Helt enig, var også rigtigt godt med i den første halvdel, men begyndte at kede mig godt og grundigt, og så gjorde illustrationerne i bogen ikke særligt meget for mig, så jeg ved ikke om du er gået glip af så meget… Var dog ret vild med undtagelsen.

  3. Rikke'M – ja, et eller andet sted synes jeg, det er meget sundt at læse den slags bøger. Det får en til at reflektere over vigtige spørgsmål ved livet og døden. Personligt holdt jeg dog mere af Undtagelsen, som han også har skrevet – selvom slutningen blev lige lovlig mærkelig.

  4. Prinsesse Suh – ok, jeg var lidt usikker på, hvor imponerende (eller ej) det var i papirform. Kunne godt lide ideen med, at bogen var suppleret med stemningsfulde billeder m.m.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *