Eksil

listen over de bøger, jeg skal læse i år, står Jakob Ejersbos bog, ‘Eksil’. Bogen er den første i Afrika-trilogien, som først blev udgivet efter hans død i 2008 – 40 år gammel.

‘Eksil’ foregår i Tanzania i 1980’erne, hvor teenageren Samantha er hovedpersonen, der fortæller om sin hverdag. Hun er den rapkæftede og fandenivoldske type, som spiller mere hård, end hun reelt set er, og hendes sårbarhed skinner igennem flere gange, selvom hun forsøger at skjule det.

Forholdet til forældrene er ikke noget at råbe hurra for, og hendes misbrug af alkohol og narkotika tager til, ligesom hun ender med at blive smidt ud af skolen. Til sidst ender hun med at finde sammen med en mand, der er over dobbelt så gammel som hende selv, men også det bringer problemer med sig.

Jeg har læst mange positive anmeldelser af denne bog – og enkelte negative – og desværre hører jeg til den sidste del, som ikke er specielt begejstret for bogen.

Jeg hørte bogen som lydbog, og det vil jeg fraråde. Oplæseren gjorde det godt nok, men på grund af tekstens simple opbygning er historien utrolig ensformig og enerverende, når bogen bliver læst op. Lad mig komme med et eksempel fra bogen:

„Vil du efterlade mig her helt alene med de gamle?“ spørger jeg.
„Ja,“ siger Alison.
„De tager livet af mig,“ siger jeg.
„Jeg bliver nødt til at lære noget,“ siger Alison. Far går forbi på gangen. Jeg drejer hovedet efter ham.
„Jeg har ikke set England i tre år. Vi har boet her i tolv år – jeg ender som tanzanianer,“ siger jeg højt. Han fortsætter hen ad gangen.
„Du skal nok komme til England,“ siger han uden at vende sig.
„Jeg trænger sgu nu,“ siger jeg. Far stopper op, kigger på mig.
„Nu slapper du af,“ siger han. „Jeg har sagt, du ikke skal bande herhjemme. Du kan rejse op og besøge Alison næste år.“ 

Det bliver utrolig tungt og trættende, når det læses op, mens det nok er lidt lettere at leve med, hvis du læser historien i bogform.

Det er en barsk fortælling om et råt teenageliv, hvor sprut, smøger og stofferne flyder. Sproget er simpelt, direkte og fyldt med irriterende meget teenageslang. Det var med til at gøre mig rigtig, rigtig træt af hovedpersonen meget tidligt i historien.

Til gengæld er det interessant, at forfatteren bruger Tanzania som ramme for sin fortælling, for det giver et indblik i en kultur, man ellers sjældent hører om her i Danmark, og det er meget forfriskende.

Som sagt er meningerne ret delte hvad angår denne bog. Læs den hvis du vil have et indblik i en teenagers liv i Afrika i 1980’erne, men forbered dig på en barsk fortælling og et sprog, din mor ikke ville have accepteret.

4 tanker om "Eksil"

  1. Jeg var, ligesom du, heller ikke særlig begejstret for bogen. Bryder mig ikke om sproget, som er så kortfattet at det netop bliver tungt og abrupt at læse. Det er lidt ærgerligt, når den nu har fået så meget hype, men den (Sam) irriterede mig nu ret meget.

  2. Gitte – ja, jeg blev også ret overrasket. Havde ikke forventet at bogen var skrevet på den måde, og det blev ekstra irriterende i lydbogsudgaven.

  3. Jeg syntes det var fint, da de først offentliggjorde, at bogen blev til to film. Der er jo nærmest et nyt eventyr for hvert kapitel (man kan hvert fald sige, at de ikke har en rolig rejse) og skal man have alt det med, er der ikke nok til en film på 2½ time. Tre film synes jeg er at strække den for meget. De har godt nok inddraget appendikserne og Tolkiens notater, men jeg kan ikke se, hvordan de kan få det hele til at strække sig over 7-9 timer. På den anden side, så har de kun fået filmatiseret 1/3 del af bogen indtil videre.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *