En flænge i himlen

En af de mest roste bøger gennem det seneste års tid – ud fra de bogblogs jeg læser – er uden tvivl ‘En flænge i himlen’ af John Green. Det er en bog, som får folk til at grine og græde, når de læser den, og et af de største komplimenter, en skønlitterær bog kan få, er netop når den kan vække folks følelser.

Bogen handler om den 17-årige Hazel, som lider af en alvorlig form for kræft. Hun mødes derfor jævnligt med en selvhjælpsgruppe for andre kræftramte unge, men det er egentlig ikke noget, hun har lyst til. I det hele taget er hendes liv ikke noget at råbe hurra for, og ind imellem virker det mest som om, at det er Hazels ironiske holdning til alt og alle, der er med til at holde hende i live. Altså indtil Augustus en dag dukker op i selvhjælpsgruppen og lynhurtigt bliver interesseret i at lære hende at kende. Pludselig er hun mere end ‘Hazel, den kræftramte pige’ – hun kan også være ‘Hazel, den pige man forelsker sig i’.

Det er en bog, som skriver sig ind i folks hjerter. Hazels ironiske distance til alle de sørgelige ting ved hendes liv gør bogen befriende underholdende på en lang række punkter, hvor andre bøger ville svælge i selvmedlidenhed og sorg. Hun er en teenager, og selvom livet ikke gør det let for hende, så har hun stadig drømme og håb – ikke mindst efter, at Augustus dukker op. Her ser hun for alvor, hvad livet kan byde af glæder, og pludselig bliver den tid, hun har tilbage, langt mere dyrebar.

Historien er i bund og grund rimelig forudsigelig – dog med enkelte twists, hvor delhistorien med forfatteren i mine øjne bliver kørt lidt for langt. Alligevel er det en bog, du kommer til at holde af, fordi den emmer af livsglæde, stædighed og kærlighed på en enkel og meget menneskelig måde. Den forsøger ikke at gøre sig til mere, end den er – det er en bog om kærligheden mellem to teenagere, som har kræft inde på livet – men det fortælles på en meget ligetil måde uden at overdramatisere.

Mange indser først, hvor værdifuldt livet er, når de er tæt på at miste det, og den åbenbaring belyser denne bog rigtig fint. Det er derfor en bog, som alle – unge såvel som gamle – kan læse, for det er bestemt ikke en traditionel ungdomsbog. Du skal bare være indstillet på at knibe en tåre eller to, for du risikerer, at historien rammer dig lige i hjertet.

En tanke om "En flænge i himlen"

  1. Pingback: Gåden om Alaska | Den Lille Bogblog

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *