Eric

Jeg holder meget af Terry Pratchetts skøre, sjove og absurde historier, og i løbet af de sidste par år har jeg fået læst flere af hans Discworld-bøger – blandt andet ‘Wyrd Sisters’ og ‘Guards! Guards!’.

For nylig læste jeg ‘Eric’, der er den niende bog i Discworld-serien. ‘Eric’ er en lille bog på 217 sider og handler om den 13-årige Eric, der er dæmonhacker. Han er en lille djævel in spe, der brændende ønsker sig at tilkalde en dæmon, der kan opfylde tre ønsker for ham – evigt liv, at være verdenshersker samt en virkelig lækker kæreste. Problemet er bare, at Eric ikke fremmaner en dæmon men… Rincewind. Og Rincewind er som bekendt en virkelig inkompetent magiker, så det er temmelig begrænset, hvad Eric får ud af det… udover problemer… masser af problemer!

‘Eric’ er en parodi på ‘Faust’ og ligger samtidig i umiddelbar forlængelse af ‘Sourcery’. Det er muligt, at jeg overså et par jokes, da ‘Faust’-historien ikke står tydelig i min erindring, men i det hele taget var det så som så med humoren i denne bog – jeg morede mig i hvert fald ikke særlig meget. Samtidig var jeg overrasket over, hvor lidt Eric faktisk fyldte i bogen – Rincewind overtog lynhurtigt hele showet, og selvom jeg holder meget af ham som hovedperson, så var det også lidt synd for historien, for det betød, at bogen reelt set ikke handlede særlig meget om dæmonhackeren.

Bogen er kun lidt over 200 sider, hvilket er ca. halv længde af de fleste andre Discworld-bøger, og det kan tydeligt mærkes. Historien føltes halvfærdig og fragmenteret, og selvom der var spændende og sjove scener, så var de få.

‘Eric’ var desværre ikke en særlig god læseoplevelse for mig. Ligesom med ‘Hogfather’ var jeg hverken særlig underholdt eller særlig grebet af historien. Heldigvis har Pratchett skrevet så mange andre gode bøger, så jeg håber, at den næste Discworld-bog, jeg kaster mig over, vil være væsentlig sjovere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *