Fahrenheit 451

Jeg læste rigtig mange sci-fi-bøger, da jeg var teenager, men de senere år har det været temmelig begrænset. Det skyldes blandt andet, at det ikke er en genre, som har domineret salgslisterne hos boghandlerne i mange år, men nu er det ved at vende. Dystopiske romaner såsom ‘The Hunger Games’/’Dødsspillet’ og ‘Uglies’ har været med til at starte en ny bølge af fortællinger om fremtidsverdener, hvor samfundsudviklingen er gået galt.

‘Fahrenheit 451’ af Ray Bradbury er en af klassikerne inden for denne genre. Ray Bradbury er desuden en af de mest kendte og elskede sci-fi-forfattere, og denne bog er en af de bøger, man oftest refererer til, når talen falder på bøger, hvor den dominerende og kontrollerende stat er i centrum.

‘Fahrenheit 451’ handler om brandmanden Guy Montag, der brænder bøger. Det er det, brandmændene gør i denne verden, hvor bøger er den største trussel mod freden i samfundet. Bøger får folk til at tænke destruktivt, til at græde og til at sørge, og bøger får folk til at få de forkerte tanker. Men en dag møder han den unge kvinde, Clarisse, og pludselig begynder han at stille spørgsmålstegn ved, hvorfor bøger skal brændes? Hvorfor er det forkert at læse om andre menneskers tanker og ideer, og er fortiden overhovedet som den, han har lært? Det er dog farligt overhovedet at tænke sådan, og han ved, at hvis han nævner dette over for nogen, sætter han livet på spil.

Som bogelsker er forestillingen om en verden, hvor bøger er forbudt, og hvor de tilmed bliver brændt, jo et rædselsscenarie. Samfundet bliver beskrevet som kynisk, hvor folk lever i frygt for det anderledes (aka dem, der skjuler bøger), og selvom forfatteren ikke bruger så megen tid på lange beskrivelser af verdenen, så er det helt tydeligt ikke et sted, man skal fatte sympati for. Der er lidt af den samme paranoide stemning som i George Orwells ‘1984’ – uden at samfundet i ‘Fahrenheit 451’ dog på nogen måde har samme form for overvågning.

Man kan læse bogen som en advarsel mod et samfund, hvor menneskers tanker og meninger bliver kontrolleret. Et samfund uden ytrings- og meningsfrihed, og et samfund uden viden og vidensdeling. Og hvad er mennesket uden viden og erfaring?

Bogen er en lille sag på lidt over 200 sider, og den er lige lovlig kort, for som læser sad jeg bagefter og ønskede flere detaljer og et længere handlingsforløb. Historien er utrolig simpelt opbygget omkring meget få personer, og selvom jeg havde forventet et større følelsesmæssigt engagement i denne bog (lidt i stil med føromtalte ‘1984’, som virkelig sneg sig ind under huden, da jeg læste den), så kan jeg sagtens se, hvorfor den er blevet en klassiker. Jeg er heller ikke i tvivl om, at det er en bog, jeg vil gruble over den kommende tid, ligesom det er en bog, jeg vil anbefale, hvis du er til dystopiske bøger. Det er muligt, at der ikke er lige så meget drama og action i denne bog som nutidens dystopier, men bogen bør også ses i relation til den tid, hvor den blev skrevet – nemlig få år efter afslutningen af 2. Verdenskrig. Så bliver billedet af de brændende bøger endnu mere skræmmende.

6 tanker om "Fahrenheit 451"

  1. Pingback: Krøniker fra Mars | Den Lille Bogblog

  2. Pingback: The Handmaid’s Tale | Den Lille Bogblog

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *