Falkens flugt

Jeg elskede ‘Rebecca’ af Daphne du Maurier, så da jeg faldt over en anden af hendes bøger, ‘Falkens flugt’, i et antikvariat, mente jeg, at det var en glimrende anledning til at udforske hendes forfatterskab lidt mere.

‘Falkens flugt’ foregår i Italien, Armino arbejder som rejseguide. Et stille og roligt liv, der blandt andet fører ham til Rom, hvor tingene dog tager en drastisk drejning, da en gammel tigger bliver myrdet en nat – kort tid efter, at han givet hende en stor sum penge. Ikke alene frygter han, at politiet vil få mistanke til ham – han indser også pludselig, at han har set hende før, og at det sandsynligvis er familiens tjenestepige, som han kendte som barn. Armino rejser i al hast til sin hjemby, hvor han ikke har været i mange år, for han håber på at finde ud af, hvad der egentlig er sket, siden tjenestepigen pludselig er endt i Rom som tigger. Armino indser dog hurtigt, at byen og indbyggerne har ændret sig meget, og at der foregår mystiske ting. Langsomt bliver han rodet ind i en række mystiske intriger og konspirationer, mens han prøver at komme til bunds i sin families historie.

Jeg kan ikke lade være med at sammenligne ‘Falkens flugt’ med ‘Rebecca’, selvom det måske er en lidt unfair sammenligning. ‘Falkens flugt’ har dog lidt af den samme snigende mystik, hvor man som læser bliver mere og mere overbevist om, at noget er rivende galt. Bogen er ikke lige så mørk og gotisk som ‘Rebecca’, men selvom den foregår i det smukke Italien, så er der ingen tvivl om, at Arminos fødeby skjuler en række sære begivenheder.

Bogen lider dog under, at handlingen er langtrukken, og at flowet i historien i det hele taget er alt for langsomt. Man skal virkelig væbne sig med tålmodighed, når man læser denne bog. Samtidig virker historien en anelse ‘oppustet’ og utroværdig. Der sker forskellige ting, hvor jeg virkelig undrede mig og tænkte “sådan opfører folk sig da ikke!?”, og det gjorde mig mere og mere skeptisk over for plottet. Visse ting virkede forcerede, og selvom jeg syntes, at forfatteren slap nogenlunde fra slutningen, så var den desværre ret forudsigelig på nogle områder.

Det var hyggeligt atter at læse noget af Daphne du Maurier, også selvom bogen ikke levede op til mine forventninger. Det var ok læsning – især eftersom jeg faktisk var i Italien på det tidspunkt, jeg læste den – men det er næppe en historie, jeg vil tænke tilbage på om nogle år.

2 tanker om "Falkens flugt"

  1. Tak for anmeldelsen af Falkens Flugt. Selv synes jeg den er fremragende, og jeg var imponeret over at denne forfatter – kendt for et engelsk herregårdsdrama, så tidligt kunne skrive noget der minder om noget imellem Dan Brown og Umberto Eco.

    • Jeg kan klart anbefale ‘Rebecca’ af hende – absolut en af mine favoritter i den gotiske genre. ‘Lille fremmede’ er også ganske udmærket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *