Fangirl

Rainbow Rowell er virkelig populær blandt bogbloggere og bogvloggers, så jeg støder ofte på anmeldelser af hendes bøger. Indtil nu har jeg dog kun læst én, ‘Eleanor og Park’, og den sagde mig desværre ikke så meget. For nylig havde jeg dog lyst til lidt light læsning, så jeg lånte ‘Fangirl’ på biblioteket.

‘Fangirl’ handler om teenagepigen Cath, der er besat magikeren Simon – en fiktiv person i Caths yndlingsbogserie. Cath er faktisk så stor fan af serien, at hun skriver fanfiction – dvs. historier, der tager udgangspunkt i samme univers – og dem poster hun på sin egen blog, der efterhånden har fået rigtig mange læsere. Skrivningen er dog ikke kun en hyggelig hobby men bliver nærmest en besættelse og en pligt på samme tid, og det bliver samtidig også et tilflugtssted, hvor Cath kan søge hen, når virkeligheden kommer for tæt på. For Cath er ikke så god til sociale situationer eller mennesker i det hele taget, så hun har det ikke godt med, at hun skal starte på universitetet uden at kunne dele værelse med tvillingesøsteren Wren. Cath skal forholde sig til en masse nye mennesker og nye steder, og sætter hende i en lang række nye situationer – både gode og dårlige.

Cath er lidt af en anti-helt og absolut ikke den mest oplagte hovedperson. Hendes sociale angst og forandrings-fobi gør, at hun ikke bare er indesluttet men direkte afvisende over for andre mennesker, der søger hendes venskab. Det gør det ikke ligefrem let at holde af hende som hovedperson, men jeg synes ikke desto mindre, at det er et interessant valg af forfatteren. Selvom Cath ind imellem gør og siger ting, der fik mig til at tage mig til hovedet, så havde jeg samtidig også ondt af hende, fordi hun hele tiden forsøgte at skubbe folk væk – enten bevidst eller ubevidst. Hun whiner en del og er i det hele taget ret weltschmertz-ramt, men det er nu ikke helt ulig, hvad mange teenagere gennemlever. Jeg synes dog, at det samtidig også får hende til at virke yngre, end hun er – ifølge bogen skal hun forestille at være 18 år.

Men når nu Cath er lidt svær at komme ind på livet af – selv for læseren – så er det rart, at der også er en række bipersoner med, som er lettere at forstå og at holde af. Min personlige favorit er Caths værelsesmakker, som godt prøver at spille tough, men som har utrolig megen tålmodighed med Cath og i det hele taget virker ret cool.

Bogen var også et interessant studie i fangirl-verdenen. Jeg har aldrig rigtig dyrket noget sådan rigtig die-hard-agtigt (men jeg har selvfølgelig været optaget af forskellige bands gennem tiden), så det var lidt fascinerende at læse om en person, der var så optaget af en fiktiv verden. Måske især fordi jeg aldrig helt har forstået fanfiction-genren? Jeg skal ikke kunne sige, om bogen er særlig repræsentativ på dette punkt, men det var i hvert fald interessant at læse denne vinkel på det.

‘Fangirl’ berører flere alvorlige emner – ikke kun Caths fobiske adfærd men også en opvækst, hvor moren forlod hende og tvillingesøsteren, da de var otte, og hvor de siden har boet sammen med faren, der er manio-depressiv. Det gør, at man lidt lettere forstår, hvor nogle af Caths særheder kan stamme fra. Det er emner, som sagtens kunne uddybes mere i bogen, men så var den ganske enkelt blevet for lang. I forvejen synes jeg, at der burde skæres ca. 100 sider fra for at stramme historien op.

Bogen var… udmærket uden at imponere. Den var ikke helt så light, som jeg havde forventet, og jeg var positivt overrasket over, at forfatteren havde valgt flere alvorlige og knapt så brugte vinkler på historien. Desværre blev det ikke helt fulgt til dørs – der var flere dramatiske scener undervejs, som ikke blev afsluttet ordentligt eller slet ikke blev nævnt senere, og det kom til at virke ret underligt – som om forfatteren helt havde glemt dem.

2 tanker om "Fangirl"

  1. Jeg havde det på præcis samme måde med denne roman! Den var helt fin, men jeg blev aldrig helt begejstret. Der er som regel altid noget ved Rowells kvindelige hovedpersoner der irriterer mig grænseløst, og det skete desværre også med Cath. Det er lidt ærgerligt, for hun skriver virkelig medrivende!

    • Ja, hun skriver godt. Jeg syntes ikke, at Cath var irriterende, men hun var dog også så sky og afvisende, at det var svært rigtig at holde af hende.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *