Fatherland

Robert Harris’ bog ‘Fatherland’ hørte jeg om for nogle år siden og blev straks fascineret af settingen. Bogen tager udgangspunkt i, hvad der kunne være sket, hvis Tyskland havde vundet 2. Verdenskrig. Handlingen foregår i Berlin i 1964, hvor Adolf Hitler snart skal fejre sin 75-års fødselsdag. Hovedpersonen, Zavier March, er en tysk politimand, der efterforsker et mord, og han finder snart ud af, at mordet ikke blot er politisk betinget men også dækker over en langt større skandale, som kan få alvorlige konsekvenser for det politiske styre – og for hans egen sikkerhed!

Starten overraskede og skuffede mig lidt, for de første kapitler var meget lig almindelige krimihistorier, men langsomt fik forfatteren flettet mere og mere af samfundsbeskrivelsen ind i handlingen, hvilket både var skræmmende og tankevækkende. Fædrelandet er ikke fremstillet på samme direkte og voldsomme måde som den brutale overmagt i for eksempel ‘V for Vendetta’, men der er ingen tvivl om, at folk bliver straffet, hvis de ikke tilhører den korrekte race eller lever efter de retningslinjer, som fædrelandet dikterer. Det er for eksempel direkte statsskadeligt at få foretaget en abort, da man som borger har pligt til at videreføre Fædrelandet og dets værdier, og der er derfor dødsstraf, hvis man får foretaget abort. 

Selve opklaringsarbejdet fandt jeg ikke så interessant, men det skyldes muligvis, at jeg lod mig irritere at den traditionelle romance, som hovedpersonen også lige skulle have tid til under den hastige efterforskning. Jeg syntes, at det var decideret synd for bogen – ikke fordi det som sådan var dårligt fortalt, men mere fordi det var så stereotypt. Samtidig virker den potentielle politiske skandale ikke som den store overraskelse, når jeg som læser ved mere om, hvad der er foregået under krigen, end de fiktive hovedpersoner i bogen. Det er lidt synd, for skandalen er helt sikkert en trussel mod Fædrelandet – som læser opfatter du bare ikke oplysningerne som specielt overraskende.

Jeg havde nok håbet på en bog, hvor der blev brugt mere plads på at beskrive hverdagen og livet i Fædrelandet og knapt så meget på opklaringsarbejdet, men jeg var nu meget godt underholdt alligevel, og den fik mig flere gange til at tænke over den frihed, vi tager for givet i hverdagen, men som jeg bestemt ikke vil undvære.

2 tanker om "Fatherland"

  1. Hmm, nu ved jeg ikke rigtig om jeg skal læse den. Har også kigget på den, men det er helt sikkert en jeg godt kan vente med at få fingre i, lyder det til.
    Jeg hader når der altid lige skal være en romance indflettet, det kan irritere mig rigtig meget….

    Mange hilsner
    Birthe

  2. NYBH – nej, jeg synes godt, det kan være lidt anstrengende, at der så ofte liiiige skal presses en romance ind i en historie, der reelt set ikke har særlig meget med selve plottet at gøre.

    Jeg synes bare, at man skal ignorere – eller forsøge på – romancedelen af bogen og så nyde resten, for den fejler ikke noget 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *