Fifty Shades – fanget

En af tidens mest hypede bøger er uden tvivl ‘Fifty Shades of Grey’, og i forbindelse med oversættelsen til dansk, der netop er udkommet, fik jeg bogen tilsendt af forlaget Rosinante. Det var med blandede følelser, at jeg pakkede bogen ud, for det er ærlig talt ikke en genre, der siger mig noget, og jeg var meget splittet mht. om jeg skulle læse den. På den ene side følte jeg, at jeg burde, for jeg ville godt vide, hvorfor den bog er blevet så hypet, når jeg samtidig kan læse anmeldelser af bogen, hvor den bliver sablet ned. På den anden side frygtede jeg, at kritikerne havde ret, og at bogen virkelig var gudsjammerlig dårlig. Men men – jeg syntes ikke, at det var retfærdigt at dømme bogen uden at have læst den, så jeg måtte i gang med opgaven.

Bogen handler om den 21-årige Anastasia Steele, der skal interviewe den 27-årige stenrige forretningsmand, Christian Grey. Under interviewet føler hun sig tiltrukket af ham, og hun finder snart ud af, at det er gengældt, for hr. Grey vil gerne se hende igen. De indleder snart et intenst og lidenskabeligt forhold, hvor han forsøger at overtale hende til et dominansforhold, hvor hun skal adlyde hans ordrer, men hun vægrer sig og forsøger at undgå det, for hun er ikke sikker på, at hun kan leve op til hans forventninger.

Lad mig starte med at sige, at bogen var ikke lige så dårligt skrevet, som jeg havde frygtet. Forfatteren bruger ganske vist flere udtryk forkert eller bare på en irriterende måde – for eksempel når Anastasias underbevidsthed dukker op i hendes bevidsthed (øh…), eller når Anastasias indre gudinde jubler. Indre gudinder er noget, som selvbestaltede ‘selvhjælpseksperter’ har fundet på for at tjene penge. Det er et rædselsfuldt udtryk. Men bortset fra det er sproget lettilgængeligt og letlæseligt.

Personkarakteristikken er ret utroværdig – der er den smukke kvindelige hovedperson, som selvfølgelig – i bedste chick lit-stil – ikke selv har indset hvor lækker hun er – og så er der den indtagende, forførende, smukke, besidderiske og stenrige mandlige hovedperson, som bruger alle kneb for at score hende. Det bliver lidt for smukt og perfekt til, at jeg rigtig kan føle personerne, og selvom det er prisværdigt, at Anastasia forsøger at virke lidt selvstændig og ikke bare bade i rigmandens gaver, så skal han naturligvis gøre en masse urealistiske ting for at vinde hendes kærlighed.

I betragtning af, at bogen i høj grad er kendt på grund af det dominansforhold, som hovedpersonerne skulle have, så er bogen noget skuffende. Den er utrolig sober på det punkt – bevares, der er flere semi-saftige sexscener – men fræk sm-sex skal man lede længe efter. Faktisk er det lidt trættende, at de bruger så lang tid på at tale om det i stedet for at gøre det, og det afslører efterhånden, at der ikke er særlig meget handling i bogen. Når alt kommer til alt kan de lidt over fem hundrede sider skæres ned til: lækre mennesker møder hinanden og sød musik opstår. De lækre mennesker har sex. Mere sex. Hun er bange for, at han ikke er interesseret i hende. De har sex igen. Hun er usikker på sig selv. De diskuterer men har god forsoningssex. Han forsøger at presse hende. Hun græder lidt igen. De har god sex. … og det er nogenlunde det.

Bogen beskriver et behov, som mange (hvis ikke alle) kvinder har – at blive elsket og bekræftet. Der er nok mange kvinder, der kan identificere sig med den usikkerhed, som hovedpersonen føler, og når hovedpersonen så bliver bejlet til af en smuk, forførende og stenrig mand, ja så er det jo et drømmescenarie.

Jeg er dog ret ærgerlig over, at vi igen skal have en kvindelig hovedperson, der er usikker på sig selv og som søger bekræftelse. Det havde vi – efter min mening – nok af i chick lit-bøgerne og i Bella fra ‘Twilight’. Næ, så er jeg langt mere til de kvindelige hovedpersoner, der selv skaber mulighederne og som ikke er bange for at gå forrest – for eksempel Kattua fra ‘The Hunger Games’ eller Sonya fra ‘Magician’s Guild’.

Det er en lettilgængelig bog – hurtig at læse og ret light underholdning. Der er ikke så meget at blive forarget over (udover den småkedelige fremstilling af kvindekønnet), men har du brug for en afløser til ‘Twilight’, og savner du noget letbenet ferielæsning, så er det måske noget for dig.

Jeg bliver dog nødt til at have et fantasy-fix efter denne læseoplevelse, for nu trænger jeg til at læse om tøser, der er handlingsorienterede og sparker r*v!

11 tanker om "Fifty Shades – fanget"

  1. Den er rigtig hyggelig ja 🙂 Jeg glæder mig til at læse videre i serien.

    Jeg har faktisk aldrig lyttet til en lydbog, altid kun læst. Men skulle jeg lytte til en lydbog skulle det helt klart være denne, da jeg har hørt at det er Kenneth Bøgh Andersen selv der læser op. Og mødte ham jo til bogmessen, hvor han læste op fra bogen, og det var bare fantastisk!

  2. Rabbit – jeg har indtryk af, at det er en bog, som folk enten hader eller elsker. Jeg har så valgt at placere mig selv i kategorien “ok, det er ikke den dårligste bog, jeg har læst, men der være søreme ikke meget at komme efter'. Temmelig let underholdning 🙂

    Gerne! Jeg modtager forslag med kyshånd! Jeg har dog en del bøger, som jeg 'skal' læse den kommende måned eller to, men jeg vil meget gerne høre, hvad du vil foreslå 🙂

  3. Hey hey,

    Jeg ville lige høre, om du evt. kunne lokkes til at hjælpe mig med en smule reklame for Børn, Bøger og HK arrangementet som finder sted i weekenden. Helle Ryding kommer nemlig og fortæller om sine bøger og læser højt, og det ville være super fedt at kunne brede budskabet. Og så er der mulighed for at vinde et signeret eksemplar af Serpina. =D

  4. Det kan jeg godt forstå! Den er altså også bare så god. Den overrasker mig virkelig meget, glæder mig til at jeg skal læse den sidste i serien. Og hendes andre serier!

  5. Pingback: Kushiel’s Dart | Den Lille Bogblog

  6. Pingback: Fanny Hill | Den Lille Bogblog

  7. Nu er det ganske vist en del år siden, at du skrev anbefalingen, men jeg finder din blog ved en tilfældighed, da jeg søger på bogen efter jeg kom til at “Fifty shades of grey” på TV3 den anden aften. Jeg blev fælt skuffet, da jeg synes, at skuespilpræstationerne var af elendig karakter. Jeg har så overvejet om jeg skulle læse bøgerne, da jeg aldrig kom med på bølgen, da den var højest i 2012 og 2013. Nu er der netop kommet en ny film i trilogien som har fået virkelig dårlig anmeldelser, men nu forsøger jeg med mig at læse nummer 1 og så må jeg se, om jeg bliver grebet af den….

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *