Filmatiseringer af bøger

I går var jeg i biografen for at se The Hunger Games – filmatiseringen af ‘Dødsspillet’, som var en af de bedste bøger, jeg læste sidste år. Jeg indrømmer gerne, at det var med en vis skepsis, at jeg satte mig i biografsædet, for det er nærmere reglen end undtagelsen, at filmatiseringer ikke lever op til mine forventninger.

The Hunger Games har fået overraskende gode anmeldelser, og det er da også en af de filmatiseringer, jeg har set, som har været mest tro mod bogen. Det var også en udmærket filmoplevelse, men jeg var ikke blæst omkuld på samme måde, som da jeg læste bogen – og det er nu ikke så underligt, for det er jo to forskellige medier.

Bogmediet kan noget helt andet end filmmediet. I bogen er der tid til fordybelse, til tanker, til ikke-handling og til tomhed. Filmmediet er (ofte) afhængig af et vist tempo, af action, af pænhed (mest i Hollywood) og af fremdrift. Bøger kan være mange hundrede sider lange – film er sjældent længere end 2½ time. Film viser dig en bestemt vinkling af historien, mens bogen i højere grad lader dig fortolke og vægte de ting, som du finder interessant. For eksempel var jeg meget begejstret for samfundskritikken og den barske verden, som The Hunger Games foregår i, og jeg opfattede slet ikke, at der var optakt til et trekantsdrama. Men ok – nu har jeg så heller aldrig været særlig interesseret i kærlighedsdramaer, så det var måske derfor…

Er The Hunger Games en god film? Ja, langt hen ad vejen er den. Der er dog flere ting, som kunne/burde uddybes (for eksempel hvordan og hvorfor Katniss spiller forelsket under spillet), og så var filmen stadig for pæn. Verdenen skulle have været mere beskidt og dyster (væk med solskin og panggrønne skove), og drabsscenerne kunne sagtens have været mere ubehagelige og skræmmende. Det er jo børn, der dræber hinanden, og det er en af de få tabuer, som verden stadig har tilbage. Faktisk var det en af de første ting, der slog mig, dengang jeg læste bogen – hvordan vil de filmatisere en bog, som omhandler et så tabuiseret emne? Men det er lykkedes ved blandt andet at gøre drabene ret hurtige, ikke særlig blodige og med meget få close up-billeder. Det synes jeg er synd. Ikke fordi vi partout skal svælge i blod, drab og væmmelse, men fordi noget af pointen med hele historien går tabt, når det ikke gør ondt at opleve den.

Skal filmbranchen så holde op med at filmatisere bøger, hvis det alligevel ikke lykkes at frembringe samme oplevelse som bøgerne? Nej, det synes jeg ikke. Bare fordi filmatiseringen ikke vækker de samme følelser eller fortæller 100% den samme historie, så er det ikke nødvendigvis en dårlig film. Ind imellem sker det også, at filmatiseringen gør historien mere interessant. Sådan har jeg det for eksempel med ‘Ringenes Herre’. Bogen sagde mig ikke så meget – der var de stille passager lidt for lange til min smag – men filmene var fantastisk underholdende. Nu ved jeg godt, at det nærmest er politisk ukorrekt ikke at elske ‘Ringenes Herre’ (især blandt alle de fantasynørder, jeg normalt omgås), men nu havde jeg også læst en del fantasy, inden jeg kastede mig over denne klassiker. Derfor havde jeg heller ikke samme læseoplevelse som mange af dem, der bliver introduceret til fantasy ved at starte med denne klassiker.

Hvad synes du om filmatiseringer? Hvilke filmatiseringer har været gode og hvilke har været dårlige?

13 tanker om "Filmatiseringer af bøger"

  1. Det kommer vel også an på, hvad man syntes om bogen og hvad man faldt for ved den, som du selv siger. Jeg kunne dog rigtig, rigtig godt lide den. Syntes den havde fået alle de vigtige ting med og holdt sig godt til bogen – det er første gang i lang tid, at jeg virkelig bare har sagt: WOW! efter at have set en filmatisering af en bog. 🙂

  2. Jeg har hørt flere steder fra at Jussi Adlers Olsens bøger om Afdeling Q skal filmatiseres, så det vil jeg da glæde mig til. Synes han bøger er fantastiske:)

  3. Jeg mener aldrig man skal sammenligne bog og film, for det er sjældent godt! Når det er sagt synes jeg faktisk de fik de fleste vigtige ting med. Jeg er dog enig i at der er visse mangler og man får helt klart mest ud af filmen hvis man har læst bogen.
    Jeg var inde og se den med min veninde, der ikke har læst bøgerne, og jeg var nødt til at forklare hende flere af tingene. F.eks. det med hvorfor Gale havde 42 sedler med sit navn på. Det var ikke særlig godt forklaret 🙂
    Men jeg fik helt sikkert wow følelsen og jeg ser virkelig frem til den næste film 🙂

  4. Uh, enig – den var lidt for pææææn i forhold til bogen. Men filmen får, som du selv siger, en masse med fra bogen. Dog savnede jeg også lidt mere Haymitch… HAN var altså for pæn i tøjet, og ikke mindst alt for rent hår!! Cinna spiller også en større rolle i bogen. Ligesom vi mangler lidt af hvorfor Katniss fortæller moderen at NU skal hun ikke miste jordforbindelsen igen. Det er kun fordi man har læst bogen at man forstå hvad det er for nogle hallucinationer Katniss har efter at blive stukket af bierne – af minearbejderne, billedet på kaminen og eksplosionen tilbage i Distrikt 12. Men uha, jeg skal da se næste film når den kommer. 🙂

  5. Rebecca – jep. Jeg holder rigtig meget af bogen, så jeg var forberedt på, at filmen sandsynligvis ikke ville give mig samme følelse, for jeg vidste godt, at en filmproducer ville være nødt til at prioritere anderledes mht. tempo og detaljer.

  6. Frk. Hyms – jeg sad også og forklarede et par ting bagefter for de andre, der ikke havde læst bøgerne. Senere talte jeg med gemalen om, hvad jeg savnede i forhold til bogen, og hvordan læseoplevelsen havde været i sin tid. Nu jeg tænker over det, er der faktisk en del ting, der ikke blev forklaret særlig tydeligt i filmen, men som jeg jo hurtigt 'oversatte' inde i hovedet, fordi jeg kendte hele historien på forhånd.

  7. Jeg har også lige fået den set. Generelt en positiv oplevelse, må jeg sige. Mht. Katniss' forelskelse, så tog jeg det egentlig bare som et udtryk for kynisme fra hendes side – hun ved, hvordan spillet skal spilles, og den lille seddel med “Do you call that a kiss?” viser hende, at der skal mere til, før seeren holder med hende.

    Enig i det med børnedrabene. Det kunne de godt have penslet lidt mere ud. Og så er jeg træt af, at Katniss' moral forbliver uantastet, idet hun slipper for at dræbe nogen af de “gode”. Men men alt i alt en udmærket film 🙂

  8. Sven – ja, det er rigtigt – hun slipper faktisk for at dræbe mere end højst nødvendigt. Jeg synes, der er den sædvanlige udfordring med filmatiseringer af bøger, hvor hovedpersonens tanker ikke kan videreføres lige så naturligt, som de beskrives i bogen. Det betyder, at visse ting i filmen kun antydes, og hvor der mangler en del nuancer og forklaringer, som kræver, at man har læst bogen/bøgerne.

    Men det bliver spændende at se de næste film – jeg er især spændt på filmatiseringen af den sidste bog.

  9. Jeg har det lidt 50/50 med filmmatiseringer.

    Nogle gange rammer de plet – andre gange er det spild af 2½ time.

    Et godt eksempel er Harry Potter. Alt efter hvem der var instruktør af filmene var filmen enten tro mod bogen eller alt for langt fra.
    Jeg tror jeg kan tale for alle Harry Potter fans at der findes film man elsker, og film man ikke behøver se igen :9

    Et andet eksempel er da jeg som yngre læste den danske bog “19 røde roser” (som jeg forresten kan anbefale dig)
    Jeg elskede den og da jeg så min morfar havde den på film så kastede jeg mig over den….
    fornemmelsen bagefter var ????!!
    Den var alt for mild og formåede overhovedet ikke at fange stemningen i bogen.

    Jeg har endnu ikke set Hunger Games men læst alle bøgerne. Jeg elsker dem og glæder mig til at se filmen… men jeg forventer mig ikke for meget 🙂

  10. Litzy – HP-filmene er generelt ganske underholdende, men man skal ikke sammenligne dem med bøgerne – det er alt for frustrerende. Overvej til gengæld hvor fedt det havde været, hvis bøgerne var blevet til en tv-serie i stedet og havde samme budget som Game of Thrones-serien – WAUW! 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *