Forbrydelse og straf

Aprils ene bogudfordring er bøger fra 1800-tallet, og jeg valgte ‘Forbrydelse og straf’ af Fjodor Dostojevskij, da jeg så kunne slå to fluer med ét smæk – at opfylde den ene bogudfordring og samtidig få læst to klassikere på én måned.

Bogen handler om den fattige studerende Rodion Raskolnikov, der dræber en gammel pantelånerske, som han har besøgt igennem et stykke tid. Under selve akten bliver han dog forstyrret af hendes søster og dræber i desperation også hende. Derefter følger en langtrukken og pinefuld tid, hvor han har moralske skrupler, og hvor han ihærdigt forsøger at undgå at blive retsforfulgt.

I betragtning af, at bogen er på knapt 700 sider, er det usædvanligt, at den kan strække sig over så kort tid og have så minimal handling – og stadig slippe godt af sted med det. Meget af bogen handler om hovedpersonens moralske kvababbelser og etiske diskussioner med andre personer, hvor han prøver at legitimere sine egne handlinger og bortforklare skyldsproblematikken.

Jeg sad på intet tidspunkt og kedede mig, mens jeg læste bogen, men blev stille og roligt mere og mere imponeret over, hvordan forfatteren havde skrevet dialoger, der virkede troværdige og interessante på samme tid og som ikke kammede over i overintellektuelle pseudodiskussioner, som temaet ellers let kunne fordre til.

Det er indtil videre den bedste af de klassikere, jeg har læst i år, og til trods for, at jeg havde forventet en mere barsk og ubehagelig fortælling, så blev det alligevel en læseoplevelse, som jeg vil huske.

5 tanker om "Forbrydelse og straf"

  1. Dejligt at høre en, der heller ikke var helt opblæst efter at have læst bogen, for så vidudnerlig er den virkelig heller ikke. Den er mere som en kladde, der venter på at blive ajdet mere på. Jeg var til et fordrag med Kenneth Bøgh Andersen, hvor flere af deltagere spurgte meget til bogens slutningen, fordi de ikke var sikker på, hvem der blev skudt. Det var jeg ret afklaret med. Hvad tænker du om det?

  2. Anne Nikoline – nu udfordrer du min hukommelse, for det er et par år siden, jeg læste den – så jeg kan ikke huske slutningen i detaljer, men jeg mindes nu ikke, at jeg var i tvivl om det. Havde du så ret i forhold til forfatterens egen holdning, eller ville han ikke udtale sig om det?

  3. Tak for din anmeldelse af Forbrydelse og Straf. Den har overbevist mig om, at jeg må kaste mig ud i bogen engang ved lejlighed.

  4. Anette – dejligt at høre! Det er altid skønt at kunne inspirere hinanden. Jeg har lige læst en bog færdig her til eftermiddag, som jeg fik anbefalet på en anden blog, og selvom jeg græd flere gange, så var det bestemt en anbefalelsesværdig bog 🙂

  5. Pingback: Kongens fald | Den Lille Bogblog

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *