Frost Hollow Hall

Da jeg funderede over hvilke bøger, jeg ville købe lige efter jul, kunne jeg mærke, at jeg trængte til at læse nogle bøger med vinterstemning. Her faldt jeg blandt andet over ‘Frost Hollow Hall’, som tilmed har fået ganske gode ratings på Goodreads, så den røg i indkøbskurven.

‘Frost Hollow Hall’ er skrevet af Emme Carroll og foregår i slutningen af 1800-tallet. Her følger man den unge pige Tilly, der bliver inviteret med ud på søen for at skøjte. Men da hendes ven, Will, inviterer hende, glemmer han at fortælle, at de skal til Frost Hollow Hall, som ingen normalt nærmer sig, da det siges, at stedet er hjemsøgt. Rygterne går om herskabet, der lever på det ensomme gods og som mistede deres søn i en drukneulykke for ti år siden. Tilly bider dog frygten i sig – hun skal nok vise Will! – og skøjter længere og længere ud på søen. Hun overhører Wills advarsler, og pludselig forsvinder isen under hende, og hun ender i det iskolde vand. Hun er tæt på at drukne, men bliver i sidste øjeblik reddet af en smuk dreng – eller rettere spøgelset af den dreng, der druknede for ti år siden…

På Goodreads er bogen registreret som børnebog, men jeg vil nærmere mene, at den ligger et sted mellem børnebog og ungdomsbog. Det kommer sig blandt andet til udtryk i hovedpersonen, for det var svært at gennemskue hvor gammel Tilly egentlig var. På nogle punkter virkede hun som et barn, og på andre mere som en teenager.

Bogen har en form for gotisk vinterstemning med det hjemsøgte hus, de mystiske omstændigheder ved Tillys redning og ikke mindst hendes opklaringsarbejde, da hun vil forsøge at finde ud af, hvorfor drengespøgelset fortsat eksisterer. Tillys stædige gåpåmod (der dog flere gange virker lidt for moderne) er med til at drive historien frem, selvom hun gang på gang møder modstand og skepsis.

Teksten er udmærket skrevet. Den er lettilgængelig og inddrager samtidig også en række detaljer undervejs, der er med til at understøtte, at historien foregår i slutningen af 1800-tallet.

Jeg savner dog en form for nærhed i forhold til historien. Jeg blev ikke suget ind i fortællingen eller på anden måde grebet så meget af historien, at den var svær at give slip. Et eller andet sted er det jo den følelse, man håber at få ved alle bøger, men her manglede den, og derfor blev oplevelsen også derefter, for der var ikke så meget nyt i historien – hverken mht. plot eller fortælleform.

‘Frost Hollow Hall’ er en udmærket men ikke speciel skelsættende historie. Den er hurtig at læse, og savner du en fin lille bog med vinterstemning, så er denne bog måske noget for dig.

2 tanker om "Frost Hollow Hall"

  1. Bogen er noteret på vinterønskelisten ( Ja tænkt at man har sæson-prægede bogønskelister, var der nogen der sagde bognørd? Nej, vel!?) Den har sådan en flot og stemningsfuld forside 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *