Glasslottet

Denne erindringsbog har fået en række positive anmeldelser, så da jeg faldt over den på netlydbog.dk, fik den lov til at fylde mine ører og tanker under transporten til og fra arbejdet en række dage.

‘Glasslottet’ er skrevet af Jeannette Walls og handler om hendes barndom, hvor hun voksede op i en række ørkenbyer sammen med sine forældre og tre søskende. Faren var en kreativ og intelligent mand, som udfordrede børnenes fantasi og lærte mange gode ting i en tidlig alder. Desværre var han også alkoholiker, og derfor gik familien ind imellem for lud og koldt vand, for det var svært at holde fast i et arbejde. Moren var til gengæld en følsom kunstner, der havde svært ved at forholde sig til virkeligheden og ikke mindst det ansvar, der følger med at have en familie, og det medførte ofte, at børnene skulle passe sig selv og være dem, der skaffede mad på bordet.  

Flere gange er familien virkelig presset, men de overlever gang på gang, og langsomt vokser Jeannette op og oplever flere og flere succeser, som ganske vist betyder, at hun klarer sig godt, men også at hun bliver mere og mere distanceret i forhold til familien.

Det er en fascinerende men også lidt skræmmende bog, der beskriver en familie i forfald og et par forældre, som ikke magter at tage ansvar. Jeg blev flere gange vred under læsningen, når moren prioriterede maling og pensler højere end mad og tid til børnene, ligesom det var utrolig trist at opleve en far, der på den ene side var genial og på den anden side en manipulerende dranker.

Trods forældre, der virkelig burde opføre sig mere voksent, så rummer bogen også en tydelig kærlighed til forældrene, selvom forfatteren sagtens kunne slippe af sted med at være bitter, hvis det var det, der var hendes hensigt.

Bogen er velskrevet og medrivende, og min største anke – udover de defekte forældre, men dem kan forfatteren jo ikke gøre for – er, at slutningen er så markant mere positiv end resten af bogen, at det får den til at virke en anelse utroværdig. Men ellers er bogen værd at læse og giver et indblik i en barsk og samtidig kærlig opvækst, som førte til en flot journalistkarriere for hovedpersonen.

6 tanker om "Glasslottet"

  1. Jeg er lige præcis blevet færdig med at læse bogen. Er enig med dig langt hen ad vejen. Jeg blev også vred, særligt når moderen spiste uden at give børnene.
    Til gengæld kan jeg (som barn af en alkoholiker) love dig for, at slutningen ikke er utroværdig. Heldigvis 🙂
    En god og velskrevende bog, som jeg slugte hurtigt.

  2. Den er bare super god 🙂
    Der skulle gerne komme en, der handler om hendes mormor, mener jeg det er. Den ser jeg meget frem til at læse 🙂
    KH Micha

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *