Glem det – Dårligt nyt – En smule håb

Da Gad kontaktede mig for at høre, om jeg ville anmelde denne bog, blev min interesse vakt af den interessante teaser-tekst om bogen – eller rettere bøgerne, for reelt set består denne bog af en samling af tre bøger: ‘Glem det’, ‘Dårligt nyt’ og ‘En smule håb’. Der er to bøger mere i serien, som ofte omtales som ‘Patrick Melrose-romanerne’, der udkommer i ét bind til efteråret.

Bøgerne er skrevet af Edward St. Aubyn og bygger på forfatterens eget liv. I den første bog, ‘Glem det’, oplever vi hovedpersonen Patrick Melrose som 5-årig, hvor han lever et ensomt liv sammen med sine forældre, der ikke værdiger ham megen opmærksomhed eller kærlighed. Moren har et alkoholmisbrug, og faren forgriber sig på Patrick. I næste bog, ‘Dårligt nyt’, er Patrick blevet 22 år og er som narkoman hele tiden på jagt efter det næste fix, mens de praktiske omstændigheder ved farens begravelse skal falde på plads. I tredje og sidste bog, ‘En smule håb’, er Patrick kommet på rette fode igen og forsøger at komme videre i forholdet til sin afdøde far, som han stadig hader.

Bogen levede desværre ikke op til mine forventninger eller de meget begejstrede anmeldelser, jeg havde læst på det tidspunkt. Hvor bogen både vakte afsky og morskab hos andre, formåede denne bog kun glimtvis at røre mig, og jeg kedede mig flere gange undervejs. Flere fremhævede voldtægtsscenen i starten af bogen som virkelig ubehagelig og grænseoverskridende, men jeg syntes faktisk, at den var så diskret og subtil, at det var meget let ikke at blive påvirket af scenen (uanset at det per definition er afskyeligt). Til gengæld var kapitlerne om Patricks stofmisbrug deprimerende og gav mig så meget lede, at jeg på et tidspunkt lagde bogen til side en dags tid for at læse noget andet.

Først og fremmest er bogen en beskrivelse af triste skæbner – ikke bare Patrick selv men også moren, faren og på sin vis flere i deres omgangskreds. En vifte af overfladiske, sørgelige og bitre menneskeskæbner, der hvirvles rundt blandt hinanden. Det hjælper selvfølgelig heller ikke på det, at Patrick som hovedperson ikke er synderlig sympatisk eller en person, man automatisk holder mig. Jeg behøver ikke nødvendigvis en helt som hovedperson – jeg kan tilmed godt lide, at en hovedperson ikke er perfekt men har ‘fejl’ og ind imellem gør dumme ting – men Patrick kan jeg på ingen måde sympatisere med.

De to sidste bøger – samlet i ét bind – udkommer som sagt til efteråret. Jeg har ikke planer om at læse bogen, for skal jeg være helt ærlig, så er jeg ligeglad med, hvordan den ender.

4 tanker om "Glem det – Dårligt nyt – En smule håb"

  1. Årh, endelig lykkedes det! jeg har haft lidt svært ved at følge dig via bloglovin, efter du har skiftet side, idet min bruger blev ved med at ville gemme din forrige side. Men nu lykkedes det! Ved ikke om andre oplever samme problemer? Jeg er ihvertfald rigtig glad for igen at blive opdateret med dine indlæg via Bloglovin!!! Jeg har det med at glemme at tjekke op på det selv 🙂

    • Spøjst! Det problem har jeg ikke hørt om før, men jeg håber ikke, det gør sig gældende for flere. Sært at Bloglovin ikke ville samarbejde. Men dejligt at du er med igen 🙂
      (og ja, det er virkelig irriterende, at jeg ikke tænkte over, at det var svært at ændre Bloglovin, inden jeg skiftede. Så havde jeg kunnet lave et indlæg om det, der ville være endt på Bloglovin, så folk lettere opdagede skiftet).

  2. Titlen på den bog er altså spøjs, men det giver fin mening nu hvor jeg ved at det er flere bøger i én. Tilgengæld er nogle af temaerne mindre tiltalende end titlen — eller jeg skal nok være mentalt forberedt på dem, hvis jeg læser bogen, for den lyder alligevel interessant.

    • Ja, og det gør det samtidig svært at referere til den. Jeg omtaler den primært som ‘Patrick Melrose-romanerne’, for jeg kan aldrig huske titlen på den.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *