Gøgens kalden

Denne bog er udgivet under forfatternavnet Robert Galbraith, men det er skam selveste J. K. Rowling, der skrev Harry Potter-serien, som står bag.

‘Gøgens kalden’ er en krimi, der handler om krigsveteranen Camoran Strike. Da en ung model omkommer under tragiske omstændigheder, hyrer hendes bror Camoran som privatdetektiv. Politiet mener, det er selvmord, men broderen er sikker på, at hun blev myrdet, og han vil have Camoran til at efterforske sagen. Camoran arbejder omhyggeligt, og stille og roligt viser det sig, at broderen måske kan have ret – men hvem havde dog interesse i at myrde den unge smukke kvinde?

Denne krimi minder mig om klassikere såsom Sjöwall og Wahlöös krimiserie, hvor jeg anmeldte den første bog tidligere på året. Fortællestilen er rolig og velovervejet, og opklaringen består af mange, lange afhøringer og interviews med vidner og mistænkte. Actionniveauet er ret lavt, og det kræver en vis tålmodighed at læse bogen, for der bliver dvælet ved mange detaljer. Det har sin charme – men jeg blev til tider også en kende utålmodig, fordi jeg følte, at bogen trådte vande.

Camoran er den traditionelle detektiv/opklarer, hvis privatliv sejler. Det ærgrede mig lidt – hvorfor skal detektiver og politifolk altid have så rodede og triste liv ved siden af deres arbejde? Fornyelse tak! Til gengæld var hans samspil med assistenten Robin rigtig fint.

Bogen er velskrevet og ligetil. Dialogerne flyder fint og naturligt, og det var let at forestille sig de personer, som forfatteren krydrede historien med, ligesom det var en fornøjelse at blive ført gennem Londons gader i jagten på sandheden. Nu hjalp det selvfølgelig også, at det var en rigtig god oplæser, der stod for indlæsningen af lydbogen.

Det var en hyggelig læseoplevelse, men jeg savnede som sagt lidt mere tempo i bogen, og opklaringsarbejdet blev ind imellem lige lovlig omstændigt. Jeg ved endnu ikke, om jeg vil læse den næste bog i serien.

8 tanker om "Gøgens kalden"

  1. Nu er personbeskrivelser og miljø netop noget af det, jeg sætter stor pris på i en krimi, så jeg nød også Rowlings' første forsøg på at skrive en krimi. Jeg synes, al balladen omkring hendes identitet var lidt synd for hende, for jeg tror, hendes bog kunne have klaret sig fint på egen hånd.

  2. Enig – men jeg kan nu godt forstå, at hun udgav den under et andet navn, for denne bog er noget helt andet end Harry Potter, så hun kan nærmest kun skuffe die-hard-HP-fansene. Jeg synes nu, det var et fint bud på en krimi og meget interessant at læse en bog fra en helt anden genre.

  3. Jeg er i gang med den nu og jeg er egentlig ikke helt sikker på, at jeg kan lide den. Jeg har fra starten af overvejet, om jeg gider læse den færdig, men modsat har jeg ikke så mange andre bøger liggende klar… Nu er jeg så over halvvejs, så får nok også slutningen med. Men syntes, egentlig der sker for lidt og jeg er egentlig lidt ligeglad med om hun hoppede selv – eller ej. Men vil gerne vide, hvad der skete med hans ben 😉

  4. Jeg foretrækker også krimier, der er mere actionpacked. Hvis du har det på samme måde, så kan jeg anbefale The Crucifix Killer af Chris Carter. Har lige læst den, og den var virkelig svær at lægge fra sig 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *