Gone Girl – Kvinden der forsvandt

‘Gone Girl’ – eller ‘Kvinden der forsvandt’ på dansk – er en af de mest hypede bøger gennem de sidste par år – hjulpet godt på vej af den populære filmatisering sidste år, som fik virkelig gode anmeldelser. Bogen er skrevet af Gillian Flynn, og jeg har længe ønsket at læse bogen, så det var et oplagt sommerprojekt.

I starten af bogen melder Nick sin hustru, Amy, savnet. Hun er forsvundet under mystiske omstændigheder, og inden længe begynder politiet at interessere sig meget for, hvordan Nicks og Amys forhold egentlig er. Passer det rosenrøde billede, som Nick fremstiller ægteskabet som, eller lyver han, når han fremstiller sig selv som den bekymrede ægtemand, der gerne vil have sin hustru tilbage? Og hvad er der sket med Amy? Lever hun? Er hun bortført? Eller har nogen (… Nick?) dræbt hende?

Denne bog hører til den kategori af bøger, som er svære at anmelde detaljeret uden at afsløre for meget af handlingen. Det er nemlig en fortælling, der indeholder flere twists og kringelkroge, så jeg vil prøve at kommentere så overordnet som muligt.

Det er en interessant historie, Gillian Flynn har strikket sammen, og jeg kan sagtens se, hvorfor den er blevet så populær. Der er nogle mystiske twists i historien, og er du til bøger, der ikke er 100% forudsigelige, så er denne bog muligvis noget for dig.

Når det så er sagt, så blev jeg aldrig rigtig grebet af bogen. Handlingen var ganske enkelt for konstrueret og utroværdig til, at spændingen for alvor krøb ind under huden på mig, ligesom den på intet tidspunkt skræmte mig eller virkede ubehagelig.

Jo, der er plottwists undervejs, men efter min mening er der for mange, og de er for… perfekte… Det betød, at jeg i sidste ende tog mere afstand fra bogen end accepterede de mange knudrede krumspring, historien tog.

‘Kvinden der forsvandt’ er udmærket underholdning, men den er ikke lige så medrivende og snedigt opbygget, som jeg havde håbet. Jeg havde langt fra de “WTF!?!”-øjeblikke, som jeg havde, da jeg så Memento og Den Sjette Sans i sin tid, hvor overraskelserne var langt mere chokerende og elegant indarbejdet i historien. Jeg tror dog, jeg vil se filmatiseringen af bogen, for jeg vil gerne se, hvordan instruktøren har valgt at bygge filmen op.

En tanke om "Gone Girl – Kvinden der forsvandt"

  1. Pingback: Skarpe genstande | Den Lille Bogblog

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *