Gone

Har du prøvet at købe en bog og først bagefter opdage, at det ikke er den første bog i serien – men en af de efterfølgende bøger? Sådan en oplevelse havde jeg sidste år, da jeg købte ‘Plague’ af Michael Grant. Jeg vidste, at det var en af bøgerne i hans sci-fi-serie, og jeg håbede, at det var den første – men nej. Det er faktisk den fjerde bog i serien. Jeg indrømmer dog gerne, at jeg først og fremmest købte bogen på det tidspunkt, fordi jeg fandt en signeret kopi, da vi var i London sidste år…

Nå, men jeg blev jo nødt til at få fat i den første bog i serien,så den købte jeg for et par måneder siden og læste for et par uger siden.

‘Gone’ foregår i Perdido Beach – en lille by i Californien – hvor livet går sin stille gang indtil den dag, hvor alle voksne forsvinder på samme tid. Alle over 15 år er med ét væk, og børnene står rådvilde tilbage. Hvad skete der? Hvor blev de voksne af? Hvornår kommer de tilbage? Hvis de da overhovedet kommer tilbage…?

I starten er alt kaos, men snart forsøger flere af de ældste børn at få kontrol over situationen og sørge for, at der bliver taget hånd om de mindste børn og ikke mindst babyerne. Der er dog også flere af byens sædvanlige lømler, der benytter chancen til at tilrane sig magt for at kunne tryne de andre, og da børnene fra skolen uden for byen – skolen for de riges vanskelige børn – dukker op, bliver der for alvor vendt op og ned på tingene. Det er på det tidspunkt, at flere af børnene opdager, at de er begyndt at udvikle overnaturlige evner, og den slags kan jo både bruges til det fælles bedste – eller for egen vindings skyld.

Så er spørgsmålet blot hvilken type samfund, børnene vil opbygge, når frygt, uenighed og egoisme spiller store roller i kampen om Perdido Beach…

Bogen indledes med en række citater fra diverse anmeldelser af bogen, og her bliver historien sammenlignet med ‘Fluernes herre’, ligesom skrivestilen får en til at tænke på Stephen King. Da jeg havde læst sidste side af bogen, måtte jeg erklære mig helt enig i den sammenligning, for det er næsten umuligt ikke at tænke på ‘Fluernes herre’, når du læser en historie om børn, der skal forsøge at opbygge et samfund på egen hånd. Præmisserne er lidt forskellige, men konflikterne minder om hinanden.

Referencen til Stephen King kan jeg også godt forstå, for persongalleriet ligner noget, King kunne finde på at ryste ud af ærmet. Der er både den retskafne (helt), den kloge pige og den autistiske dreng på den ‘gode side’ samt den brutale fyr, den kløgtige skurk og den voldelige psykopat på den ‘onde side’. Hertil kommer der (heldigvis) også en række personer, der befinder sig i gråzonen og både kan svinge til den ene og den anden side afhængig af, hvordan oddsene er. Det hele krydret med overnaturlige evner og andre sære begivenheder, som er med til at sprede en utryg stemning i bogen. Jeg savner dog Kings skarpe redigering, for i starten bliver fronterne trukket meget skarpt op, og jeg nåede at tænke, at det simpelthen blev for sort/hvidt beskrevet, men der sker heldigvis en del ting i bogen, der er med til at nuancere personerne og historien.

Der er flere brutale begivenheder i bogen, og derfor undrer det mig, at det er en bog, der er rettet mod de 12-14-årige. Der er passager, der ganske enkelt ikke egner sig til børn. Det havde været bedre, hvis bogen i højere grad var skrevet til 15-18-årige, for selvom de ældste hovedpersoner ‘kun’ er 14 år, så er konflikterne i historien interessante for folk i alle aldre.

Jeg kan som udgangspunkt godt lide bogen og er allerede gået i gang med at læse næste bog i serien, men det ærgrer mig, at der er steder, hvor konflikterne bliver lige lovlig dramatiske og dermed utroværdige. Jeg havde gerne set, at historien havde udviklet sig over lidt længere tid, for flere ting virker ganske enkelt forcerede, når ting skal gå op i en spids så hurtigt. Men det er bestemt en underholdende historie, selvom jeg gerne havde set lidt mere dybde og eftertænksomhed.

12 tanker om "Gone"

  1. Nej, jeg har ikke set den og har heller ikke planer om det 🙂
    Åh ja, du bør absolut genlæse den snarest muligt 🙂

    I øvrigt er det der med, at købe nummer x i en serie ret smart, så er der gode undskyldninger for lige at købe lidt flere bøger (for det kan aldrig betale sig at købe en af gangen ;))

  2. Irene – hehehe! Lige så snart jeg havde skrevet det, tænkte jeg også på, at det jo er en perfekt undskyldning for at købe resten af serien 😉

    Jeg plejer dog kun at købe første bog i en serie og venter med at købe resten, indtil jeg har læst bogen og ved, om jeg har lyst til at eje hele serien. F.eks. er jeg glad for, at jeg ikke købte efterfølgerne til 'Uglies', eftersom jeg ikke brød mig om bogen.

  3. Åh, jeg er helt vild med Gone og jeg kan faktisk ikke forstå at jeg ikke har fået læst resten af serien endnu – måske fordi jeg ikke ejer den sidste! Læses skal den i hvert fald for jeg var helt opslugt af Gone! 🙂

  4. Dejligt at læse din anmeldelse – købte selv “Gone” for over et år siden, og den står bare og glor (efterhånden lidt olmt) på mig fra reolen… Den ligger heldigvis i min TBR-krukke, så nu må vi krydse fingre for, at den bliver trukket snart 🙂

    (Jeg er i øvrigt uforholdsmæssig glad for endelig at have fundet en anden, der ikke elskede “Uglies”! Jeg synes den var ok, men mest bare mangelfuld og alt for rodet og overambitiøs)

  5. Frk. Hyms – jeg mindes, at jeg læste din anmeldelse af 'Gone' og tænkte “NU skal jeg også i gang med den serie!”. I sommerferien opdagede jeg så, at bøgerne er genudgivet med nye forsider. Da jeg foretrækker forsider, der holder sig inden for samme 'tema', måtte jeg hellere komme i gang med læsningen, så jeg kunne nå at købe alle bøger i serien, inden de blev udsolgt 😉

  6. Camilla – jeg er faldet over flere negative anmeldelser af 'Uglies', men de første, jeg læste, var meget positive, så jeg blev overrasket over, hvor simpel (og kedelig) bogen var.

  7. Sådan er jeg heldigvis også selv bygget op og tænk hvor meget jeg har sparet, fordi jeg har læst dårlige ettere…
    I øvrigt var jeg også selv temmelig ærgerlig over Uglies.

  8. Pingback: Fear & Light | Den Lille Bogblog

  9. Pingback: Everwild | Den Lille Bogblog

  10. Pingback: Lies og Plague | Den Lille Bogblog

  11. Pingback: Jule-bogshopping | Den Lille Bogblog

  12. Pingback: Hunger | Den Lille Bogblog

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *