Hildegard

Da denne bog udkom i 2009, hørte jeg en hel del positivt om den, så nu var det efterhånden på tide at finde ud af, om bogen også var noget for mig.

‘Hildegard’ er skrevet af Anne Lise Marstrand-Jørgensen og handler om en af middelalderens stærkeste kvinder, Hildegard af Bingen. Hildegard er et lille og skrøbelig som barn, men allerede som helt lille får hun sit første syn. Hun passer ikke rigtig ind, og forældrene ved ikke, hvad de skal gøre med det mærkelige barn, så de sender hende først til adelskvinden Jutta, der kan forberede Hildegard til klosterlivet. To år senere, da Hildegard er ti år, bliver hun så sendt i kloster sammen med sin lidt ældre kusine.

Livet i klostret er et ensomt og stille liv, men Hildegard får en fortrolig i munken Volmar, og udfordrer klostrets regler, for kvinder er ilde set og bør ikke høres. Men Hildegard har sine egne meninger, og kirkens folk må snart indse, at Hildegard kan være svær at bide skeer med. 

Hildegard er en speciel person, og det fremgår ret tydeligt af fortællingen. Jeg kom dog aldrig rigtig til at holde af hende (eller med hende) i løbet af fortællingen, og det er ret problematisk, når hun fylder så meget i handlingen. Der manglede en form for sympati eller fascination, og det står i stærk kontrast til min læseoplevelse i forbindelse med ‘Det blå lys’. Jeg kan desværre ikke helt forklare, hvorfor bogen – og i særdeleshed hovedpersonen – ikke fængede, for normalt kan jeg godt lide at læse fortællinger fra/om middelalderen.

Der er skrevet en fortsættelse til bogen – ‘Hildegard II’ – som handler om resten af Hildegards liv. Jeg overvejer, om jeg skal læse den på et tidspunkt for at se, om det vil give en bedre oplevelse, men pt. er jeg desværre ikke så fristet.

2 tanker om "Hildegard"

  1. Jeg havde samme oplevelse som dig: på trods af smukt sprog forbliver personskildringen af Hildegard desværre flad og uvedkommemde. Det bliver ikke bedre i toeren, tværtimod. Se evt min omtale på bognoter.dk.
    /K

  2. K – øvøv. Jeg føler lidt, at jeg er blevet snydt for en god læseoplevelse, når jeg slet ikke er så begejstret for bogen som mange andre. Derfor er det også meget rart at høre, at jeg ikke er den eneste.

    2'eren lyder ikke fristende ud fra hvad du skriver, så jeg er bange for, at jeg nok ender med ikke at få læst den.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *