Huckleberry Finn

På min rejse gennem de bøger, jeg skal læse i år, er jeg nu nået til en rigtig klassiker, nemlig ‘Huckleberry Finn’. Bogen er skrevet af Mark Twain i slutningen af 1800-tallet, og den er en fortsættelse af ‘Tom Sawyer’.

Bogen handler om den unge, rebelske dreng, Huckleberry Finn, som stikker af hjemmefra og slår sig sammen med den bortløbne negerslave Jim. De begiver sig af sted på en tømmerfløde ned af Mississippi. Huckleberry Finn er ikke ligefrem en artig dreng, men han har som regel en sund retfærdighedssans og dømmekraft, og det får han brug for, eftersom de møder flere stratenrøvere og snydetampe på deres vej. Hucks snedighed og hurtige tungebånd redder dem flere gange fra dramatiske optrin, men til sidst indhenter fortiden dem.

Den gavtyveagtige dreng og den godmodige slave er et usædvanligt men hyggeligt makkerpar, som er lette at holde af. Selvom Huckleberry er lidt af en uvorn knægt, så har han en beundringsværdig evne til altid at sno sig ud af problemer, men han er ikke et dårligt menneske. Når han oplever rigtig uretfærdighed, så reagerer han, og det er med snilde og snarrådighed, at han får drejet tingene, så det er de gode, der ler til sidst.

Der er en vis feel good-stemning i bogen, selvom den også viser en samtid, hvor klasseskellene var noget anderledes end i dag. Det er en spændende rejse, det umage makkerpar begiver sig af sted på, og det bliver ikke kun en fysisk rejse men også en rejse i, hvordan menneskeheden er indrettet så forskelligt med fidusmagere og godtroende mennesker, der lever side om side med hinanden. Her er hovedpersonens betragtninger med til at nuancere historien og give læseren mere at reflektere over.

Bogen er lettilgængelig og egner sig fint til både børn og voksne. Den har helt sikkert givet mig lyst til at læse flere af Mark Twains forfatterskab.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *