Hvad skal jeg læse til Read-a-Thon?

I den kommende weekend er der atter Dewey’s Read-a-Thon, og vanen tro deltager jeg, for det er en ganske hyggelig læseevent. Desværre kan jeg ikke være med al tiden, da jeg har planer søndag formiddag, men jeg regner med at læse hele lørdagen samt det af søndagen, jeg kan nå.

Da jeg læser eventyrbøger dette forår, er det naturligvis også temaet for læsningen til denne read-a-thon. Jeg regner ikke med at nå alle bøgerne, men jeg synes, det er rart at have lidt at vælge imellem. Jeg har valgt følgende bøger:

‘Fables Deluxe Book 7’
‘Eventyrbogen’
‘The Hen Who Dreamed She Could Fly’
‘Alice’
‘The Gracekeepers’

Jeg regner med at nå ‘Fables 7’ og ‘The Hen Who…’, men hvilke af de øvrige, jeg har mest lyst til at læse den dag, ved jeg ikke endnu.

Hvad med dig? Deltager du, og hvad skal du i så fald læse?

 

11 tanker om "Hvad skal jeg læse til Read-a-Thon?"

  1. Spændende stak – Jeg deltager, og jeg er SÅ meget i vildrede om hvad jeg skal læse. Normalt har jeg virkelig nemt ved at vælge, men denne gang har jeg alt, alt, ALT for mange muligheder! Haha.

  2. Uh, en god læsestak! Jeg håber, du vælger Gracekeepers, for den har jeg også stående på hylden og ville gerne høre, hvad du tænker om den 🙂 Glæder mig til at følge dit læsedøgn. Jeg skal være med for første gang og er vildt spændt

    • Hvis jeg ikke når den i denne weekend, så bliver den helt sikkert læst i løbet af de næste par uger 🙂

  3. Spændende bøger du har udvalgt dig, jeg glæder mig til at høre mere om de tre forreste bøger, som jeg har hørt meget om, men aldrig rigtig set en anmeldelse af 🙂

    Udover at tygge mig igennem Krig og fred, så har jeg sat mig for at jeg denne gang vil prøve at være mere social end jeg plejer, da det ellers er det sociale jeg vælger fra til dagligt, for at kunne nå det hele.

    Held & lykke med Readathon og god læselyst 🙂

    • Jeg tror, jeg lægger ud med ‘The Hen…’, så den regner jeg med at nå, men hvilke af de andre jeg når i løbet af i morgen, ved jeg ikke. Jeg skal dog nok få dem alle læst inden længe 🙂

      Tak og i lige måde!

    • Uuuh! Jeg må lige genlæse din anmeldelse, når jeg har læst den 🙂

      Mange tak – deltager du til efteråret?

  4. Pingback: Forårsudgaven af Dewey’s Read-A-Thon | Den Lille Bogblog

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *