Hvad skal jeg læse til readathon – nu som tag

Jeg faldt over en readathon-tagleg hos Boghunden, som jeg har valgt at deltage i for at spice indlægget om readathon-læsestablen lidt op.

1. Hvor skal du læse henne?
Det skal jeg hjemme, og det bliver nok i sofaen det meste af tiden.

2. Har du været med før?
Ja – første gang var foråret 2014. Det var dengang, hvor forårsreadathon kunne nydes udenfor i sol og varme… suk… Jeg deltager i øvrigt både forår og efterår.

3. Læse alene eller sammen med andre?
Det kommer an på, om katte tæller med! Vi har to katte, og de plejer altid at kigge forbi undervejs for at tage en lur i sofaen – gerne oven på mine ben – mens jeg læser. Sidste gang ‘deltog’ min allerkæreste også i et par timer, da han joinede mig i sofaen med en dyne og lidt læsestof.

4. Holder du dig vågen alle 24 timer?
Nej, det går ikke. Godt nok har jeg fri om mandagen denne gang, men jeg har altså brug for 5-6 timers søvn for at få noget ud af resten af søndagen.

5. Har du planlagt hvilken bog/hvilke bøger du skal læse?
Jeps, jeg har samlet en lille stabel af forskellige bøger – både bøger, der passer til kvartals-læsetemaet (Asien) men også en tegneserie og en børnebog, jeg længe har ønsket at læse.

6. Kom med et gæt på, hvor mange sider du får læst?
… yrk, det er svært. 1000? Har ingen anelse.

7. Hvad glæder du dig mest til?
Den hyggelige stemning og den gode undskyldning for at læse i et helt døgn. Ah, the nerdness!

8. Hvilke snacks er *must haves* til readathon?
Her skiller jeg mig nok ud fra de fleste andre deltagere, for jeg går ikke op i snacks og spiser meget få i løbet af eventen. Jeg tager mig som regel en kop kakao til efterårseventen, og jeg har nogle gange cola light til forårseventen, men ellers er det oftest lidt chokolade og/eller lidt frugt.

9. Har du et godt readathon tip, du vil dele med andre?
Sørg for at få rørt dig inden, at du skal sidde ned i mange timer. Hold evt. en pause undervejs for at gå en tur, danse lidt i stuen eller tage armbøjninger – bare et eller andet der får gang i kroppen. Jeg plejer at træne nogle timer om formiddagen.

10. Følger du andre deltagere på sociale medier undervejs?
Ja, det er noget af det bedste ved eventen. Jeg plejer at have folks blogindlæg åbne og så refreshe dem med nogle timers mellemrum.

2 tanker om "Hvad skal jeg læse til readathon – nu som tag"

  1. Åh, sikke et hyggeligt tag 🙂 Jeg glæder mig helt vildt… Dejligt, at også skal være med her i foråret. Det er så hyggeligt, at læse med katte. Elsker også når mine to kommer forbi sofaen, mens jeg læser.
    Glæder mig til at følge med i dit læsedøgn 😊💕

    • Mange tak – jeg synes også, det er en fin måde at præsentere planerne for readathon på 🙂

      Jeg ser frem til at følge dig under læsningen 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *