Hvorfor jeg hader trekantsdramaer


Jeg tror, mange har en eller anden aversion, når det drejer sig om bøger. Det kan være en genre, en bestemt fortællestil, en særlig type hovedperson eller noget helt fjerde. Jeg har for eksempel lagt mærke til, at en del af de bogbloggere, jeg følger, ikke bryder sig om insta-love (dvs. kærlighed ved første blik), og det gør jeg sådan set heller ikke, men der er én ting, jeg er virkelig træt af, og det er trekantsdramaer.

Trekantsdramaer er ikke et nyt fænomen, men det var som om, det fik en revival i forbindelse med ‘Twilight’-serien, hvor den unge og helt almindelige pige Bella blev ombejlet af den mystiske og følsomme vampyr, Edward, og den varmblodede og hjertelige varulv, Jacob. Nu er der ret delte meninger om ‘Twilight’ – personligt kunne jeg godt lide den første bog, men brød mig ikke om de efterfølgende bøger, da trekantsdramaet kørte for fuld speed, og handlingen blev mere og mere mærkelig. Mit største problem med serien er nærmere den betydning, den fik i forhold til bogudgivelserne inden for ungdomsbøger de efterfølgende år. Én ting var, at vampyrmyten skulle fordrejes og fortolkes på en måde, der for traditionelle vampyrfans som mig var en anelse… træls… (jeg holder stadig på, at vampyrer skal være brutale og egoistiske ligesom the one and only, Dracula). En anden ting var, at forlagene lige pludselig sendte stimer af bøger på markedet, hvor trekantsdramaer var en bærende del i historien – uanset hvor påklistret det kom til at virke.

Og hvad er det så, jeg har imod trekantsdramaer? Først og fremmest skyldes det nok, at jeg er ret monogam og ikke se det attraktive i at blive bejlet til at to fyre på én gang. Eller – jeg kan godt se det smigrende i det, men jeg synes virkelig ikke, at det er holdbart, medmindre både fyrene og én selv er interesseret i et åbent forhold, hvor man ikke er ‘bundet’ til én person, og et så moderne seksualsyn er der sjældent i ungdomsbøger. En anden ting er, at jeg ofte føler, at pigen holder fyrene for nar. Typisk er hun virkelig ubeslutsom, eller også melder hun ikke klart ud over for den ene fyr (her får jeg igen lyst til at drage en parallel til ‘Twilight’…), og det er ganske enkelt ikke fair over for de forelskede fyre.

Derudover er der selvfølgelig den passive rolle, som pigen ind imellem (men dog ikke altid) bliver sat i, når hun skal bejles til af to fyre. ‘Twilight’ er jo et klassisk eksempel på dette, men jeg oplevede det også for nylig i ‘The Iron King’, som dog – til bogens forsvar – kun havde et snert af trekantsdrama i den første bog i serien, da den kvindelige hovedperson lagde ud med at forelske sig hovedkulds i en fremmed fyr (og så ryger vi over til insta-love problematikken, som jeg dog ikke vil uddybe yderligere i dag).

Der er dog også eksempler på bøger med trekantsdramaer, hvor hovedpersonen er en pige med ben i næsen. Mest oplagte eksempel er nok ‘The Hunger Games’, hvor Katniss starter med at være en selvstændig og fandenivoldsk pige, der har sin egen dagsorden. Hendes rolle ændrer sig undervejs, og som serien skrider frem, bryder trekantsdramaet ud og præger – ifølge min smag – handlingen lige lovlig meget. Jeg følte mig faktisk en anelse snydt, da jeg fandt ud af, at denne serie også skulle dreje sig om valget mellem den ene eller den anden fyr. Jeg syntes, der var langt vigtigere ting på spil i den serie.

Jeg tror også, at min aversion mod trekantsdramaer farvede min oplevelse af ‘Throne of Glass’, som jeg læste i efteråret. Jeg ‘burde’ kunne lide bogen – den havde en sej, kvindelig lejemorder i hovedrollen – men handlingen var simpelthen for indsmurt i et lidt for konstrueret trekantsdrama, som flere gange fik mig til at rulle med øjnene.

Og så er der jo lige en interessant detalje ved trekantsdramaer… nemlig at det næsten altid er en pige, der bliver bejlet til af to fyre. Hvorfor? Hvorfor er det ikke omvendt? Og hvorfor er der ikke flere homoseksuelle trekantsdramaer? (… sidstnævnte giver nok sig selv et eller andet sted, da bøgerne næppe ville sælge lige så godt i mere konservative lande såsom USA… æv). Skyldes det, at bøgerne ofte er skrevet til kvindelige læsere, og at piger/kvinder gerne vil kunne identificere sig med den ofte helt almindelige kvindelige hovedperson, som eftertragtes af flere fyre? Måske. Det er i hvert fald tankevækkende hvor mange bøger, der er skrevet, hvor trekantsdramaet handler om én pige og to fyre.

Nu hader jeg ikke partout alle bøger, som inddrager et trekantsdrama i handlingen, selvom det helt klart er et element, der virkelig kan irritere mig og få mig til at fravælge at læse bestemte bøger. Udover førnævnte ‘The Hunger Games’ tilgav jeg også ‘The Grisha’-serien for de elementer af trekantsdrama, der dukkede op undervejs – måske først og fremmest fordi denne konflikt udviklede sig i en interessant retning undervejs og ikke var så klichéramt, som jeg frygtede.

Hvad synes du om trekantsdramaer i bøger? Hvad er det bedste og det værste ved dem?

14 tanker om "Hvorfor jeg hader trekantsdramaer"

  1. Jeg er fuldstændig enig omkring Hunger Games (og din generelle mening om trekantsdramaer!). Det irriterer mig især i filmene, hvor der slet ikke er nogen tvivl om, hvor Katniss' hjerte ligger, men alligevel skal den anden fyr holdes hen og holdes for nar. Stop det nu bare!

  2. Der er jeg virkelig enig med dig. Jeg synes trekantsdramaer er blevet lidt af en kliché, og den findes næsten i alle YA bøger efterhånden. Det er heller ikke lige noget for mig..

  3. Hvor er jeg enig. Trekantdramaer er efterhånden en meget slidt traver. Ofte sidder jeg med en følelse af at det ville have været en knald god historie, hvis forfatteren fokuserede på handlingen i stedet for kærlighedstrekanten.

    Jeg vil i hvert fald ikke anbefale dig at læse The Infernal Devices trilogien af Cassandra Clare. Jeg var flere gange ved at kyle de bøger ad h…. til og det blev helt slemt til sidst, da forfatteren har lagt et twist ind, som gør at det er muligt for hovedpersonen ( kan ikke huske hvad hun hedder) at være sammen med begge fyre. Come on!

    En anden ting jeg ikke er fan af er som i Sookie Stackhouse-serien, hvor hun har et forhold til alt hankøn hun møder på sin vej. Det bliver også lidt trivielt i længden.

  4. Jeg er heller ikke ret glad for trekantsdramaerne. Jeg har egentligt ikke tænkt ret meget over hvorfor, men hver da det begyndte at optræde i alt for mange bøger begyndte det at irriterer mig. Og når bøgerne så ikke handlede om ret meget andet, så synes jeg ikke der var ret meget bog eller historie at læse. Det sidste lange stykke tid har jeg holdt mig væk fra bøger hvor trekantsdramaet fylder meget.

  5. Ja, det har virkelig taget overhånd! Jeg synes dog – heldigvis – at det har aftaget lidt igen, men en overgang var det næsten umuligt at finde en YA-bog uden trekantsdrama…

  6. Hehe! Sjovt du nævner 'The Infernal Devices'. Jeg læste den første bog, men det var virkelig en kamp at komme igennem den, så jeg tvivler på, at jeg læser resten af serien. Tak for advarslen!

    Stackhouse-serien har jeg også droppet. Den første bog var sjov, den anden var ok, og ved den tredje gik jeg kold. Der blev det lidt for trivielt og “åh, hvilken fyr skal jeg nu være sammen med i aften”-agtigt.

  7. Det forstår jeg godt. Det er nogenlunde lykkedes for mig det sidste års tid, men ind imellem ender jeg alligevel med at læse en bog, hvor det pludselig dukker op *suk*

  8. Hvis man researcher lidt, er der faktisk uhyggelig mange bøger om homoseksuelle der stammer fra USA – Altså, bøgerne. 😛 Jeg er jo medlem af NetGalley og det VÆLTER med titler om homoseksuel kærlighed af både det ene og det andet køn, med kristne undertoner, med trekantsdramaer, med realitystemning all-over etc. etc. etc – Jeg har dog læst få af dem, da jeg må indrømme at jeg ikke ser det som en fordel at det er kærlighed mellem to af samme køn. Hvis bogen er god og det tilfældigvis er sådan, så er det fint, men det er ikke noget jeg vælger den ud fra i første omgang.

    Nå, det var et sidespring lidt væk fra emnet, men da du jo allerede har min mening om trekantsdramaer, var det det eneste nye jeg lige kunne bidrage med. 😛 I store træk er vi jo ret enige, dog synes jeg ikke at trekantsdramaet var så overskyggende i Hunger Games, som mange andre. Jeg registrerede godt at det var der, men jeg synes egentlig aldrig det handlede om hvilken fyr, men snarere hvad de stod for. 🙂

  9. Fedt! Dem er jeg bare ikke stødt på. Kan være jeg skal finde frem til et par stykker via Goodreads. Jeg synes ofte, at piger og drenge ender i stereotype kønsroller i trekantsdramaer, så derfor kunne det være interessant at se, om det ville være anderledes, hvis der var ovenstående twist.

    Nej, det er rigtigt – det fyldte heldigvis ikke så meget i 'The Hunger Games'. Det var først, da jeg gik i gang med anden bog i serien, at jeg opdagede den drejning i historien (jeg er SÅ god til at ignorere trekantsdramaer, hvis jeg kan slippe af sted med det :D), men det endte heldigvis ikke med at fylde så meget, som jeg frygtede.

  10. Pingback: Yours Truly | Den Lille Bogblog

  11. Pingback: Stormdancer | Den Lille Bogblog

  12. Pingback: Fortabt | Den Lille Bogblog

  13. Pingback: Trolddom | Den Lille Bogblog

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *