Ildenglen

Jeg har gået som katten om den varme grød, når det gælder denne bog. På den ene side lød oplægget spændende, men på den anden side havde jeg hørt lidt delte meninger om denne bog. Derudover var coveret ret mærkeligt, og jeg kunne ikke rigtig lure, hvad jeg egentlig burde forvente af bogen. Men jeg endte med at blive ret overrasket…

‘Ildenglen’ af Laini Taylor er første del i serien om Ønskekræmmerens datter. Hovedpersonen er den unge pige, Karou, som bestemt ikke er som andre teenagere. Med sit blå hår, mange tatoveringer, tykke skitsebog og en evne til hele tiden at forsvinde væk på grund af sære ‘ærinder’ skiller hun sig ud, og det er ikke så underligt, at hendes omgangskreds ind imellem undrer sig over, hvad hun egentlig går og laver.

Karou har forbindelse til den anden verden, hvor hun løber ærinder for troldmanden Sulfur, der har fostret hende. Hun lever godt nok i menneskeverdenen, men ofte må hun bruge portaler for at rejse til forskellige steder af verden, så hun kan handle på vegne af Sulfur og købe de tænder, som han skal bruge til sin magi. Hun begynder dog at undre sig over sin rolle i disse handler, og da englen Akiva pludselig dukker op og overfalder hende, indser hun, at der foregår mange ting i det skjulte. Men hvilken rolle spiller hun i den konflikt, og hvilke konsekvenser har det, at engle pludselig dukker op på Jorden?

Denne bog tog virkelig fusen på mig! Jeg blev hurtigt fanget af historien og ikke mindst den verden, som forfatteren havde opbygget, og jeg slugte bogen på ganske kort tid. Bagefter sad jeg og var en smule rystet over, hvor godt jeg kunne lide bogen, for det havde jeg slet ikke forventet. Selvom der var passager, som var lige lovlig cheesy (flere af scenerne med Akiva er lidt vamle – især i dem, der fortæller om hans fortid), så trak det – underligt nok – ikke rigtig ned i den samlede læseoplevelse.

For det første elskede jeg hovedpersonen. Her var en pige med ben i næsen, der kastede sig ud i farlige eventyr og ikke var bange for at skille sig ud. Godt nok var der scener fra hendes fortid, der ikke helt passede til dette billede, men som udgangspunkt kunne jeg godt lide den lidt fandenivoldske stil, hun havde.

Dernæst var hele rammen for historien – at den foregik i menneskeverdenen, men brugte portaler til andre steder – også ret spændende, og det var med til at skabe fantastiske billeder i mit hoved, mens jeg læste. Forestillingen om, hvordan man det ene øjeblik kunne være i Prag og i det næste øjeblik på et hektisk marked i Istanbul var dragende og nærmest magisk, og forfatteren gjorde sit til, at spændende og farverige scenerier udspillede sig på min nethinde undervejs. Scenerne blev nærmest filmiske, og jeg sad flere gange og fantaserede om, hvordan man kan lave et brag af et film ud af denne bog – HVIS man smider mange penge i projektet! For nøj, hvor kunne det blive fortryllende…

Jeg synes, at forfatteren er sluppet overraskende godt fra at fortælle (endnu) en historie om engle og dæmoner. Det er ellers et emne, jeg er en smule loren over for, eftersom det er et ret slidt tema, og det meget hurtigt bliver sort/hvidt. Jeg synes dog, at der er nogle nye, spændende elementer med i historien, og jeg er meget spændt på, hvad der sker herfra. Denne serie har bestemt potentiale – meeen der skal ikke meget til, før den kan svinge over til at blive utrolig forudsigelig og traditionel, så jeg håber, at forfatteren kan holde tungen lige i munden. Jeg skal i hvert fald helt sikkert også læse den næste bog i serien.

7 tanker om "Ildenglen"

  1. Rigtig god anmeldelse! Og så er jeg glad for endelig at høre fra en hvis smag jeg nogenlunde deler, at det faktisk er en god bog 😉 Jeg har nemlig også hørt meget varierende – enten grænsende til had eller teen-forelskelse, og det er sjældent gode guides. Så kan det være den skal flytte lidt længere op mod toppen af to-read-bjerget 😀

  2. Jeg synes jeg har læst mange anmeldelser af denne bog, men først efter at have læst din har jeg fået lyst til at læse bogen selv. Den skal helt sikkert på min to-read-liste 🙂

  3. Mange tak! Håber du kan lide den. Jeg blev selv ret overrasket over, hvor godt jeg kunne lide den – ja, jeg blev næsten irriteret over det, for jeg kunne simpelthen ikke forstå, at kærlighedshistorien ikke trak mere ned i min oplevelse (jeg synes næsten altid, at det bliver for plat eller corny) – men det gjorde den altså ikke denne gang. Jeg er dog temmelig spændt på, om forfatteren kan holde niveauet i næste bog – men det er der jo kun én måde at finde ud af på 😉

  4. Jeg er spændt på at høre, hvad du synes om den. Jeg har læst lidt blandede anmeldelser af den – dog mest positive – men jeg havde absolut ingen forventninger til den. Måske af samme grund var jeg meget positivt overrasket 🙂

  5. Pingback: Kærlighedshistorier – hvad er din yndlings? | Den Lille Bogblog

  6. Pingback: Days of Blood & Starlight | Den Lille Bogblog

  7. Pingback: Dreams of Gods & Monsters | Den Lille Bogblog

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *