Ingen engel

Jeg elsker at bruge netlydbog.dk til at finde frem til nye, spændende bøger, som jeg bør opleve. På den måde støder jeg tit på bøger inden for genrer, jeg normalt ikke beskæftiger mig så meget med.

For nylig faldt jeg over ‘Ingen engel’ af Jay Dobyns – en bog, der handler om, hvordan han som specialagent infiltrerede rockergruppen Hells Angels.Under dæknavnet “Bird” arbejdede Jay flere år undercover, mens han og en række andre specialagenter forsøgte at få foden indenfor hos en af verdens mest kendte og omtalte rockergrupper. Det blev til en rejse i en brutal, hårdtslående og mandschauvinistisk verden, men også et indblik i et fællesskab, hvor du støtter 110% op omkring dine brødre og er villig til at gå i døden for dem.

Jays arbejde førte ham dog ikke kun ind i hjertet af Hells Angels, for langsomt men sikkert gled hans egen personlighed i baggrunden, og efterhånden var “Bird” ikke en rolle, han spillede – men en person, han var ved at blive til.

Bogen er en interessant og foruroligende fortælling om, hvordan en række agenter gennem flere år stille og roligt bliver en del af rockerverdenen og snart suser omkring på motorcykler for at sælge våben eller true modstandere. Men det er ikke beskrivelsen af rockermiljøet, der er mest skræmmende. Det er i stedet Jays forvandling fra familiefaderen og den gode kollega til den hårdtslående, fandenivoldske rocker “Bird’, som efterhånden sluger Jays egen personlighed. Det bliver sværere og sværere for ham at være sig selv, når han en sjælden gang er hjemme hos familien, og han begynder at længes efter at komme tilbage til rockerklubben. Til sidst er han tilmed så langt ude, at han fantaserer om at få en kugle for panden, for dobbeltspillet slider på ham, og han skal hele tiden passe på ikke at blive afsløret.

Det er en meget ærlig og direkte bog. Forfatteren forsøger på ingen måde at glamourisere sin egen indsats, og der er ingen tvivl om, at arbejdet i den grad tærede på ham og var ved at æde ham op til sidst. Fortællestilen er til tider lige lovlig dramatisk, men jeg synes nu, at forfatteren har noget at have det i. Jeg bliver i den forbindelse også nødt til at rose oplæseren, som i den grad forstod at lægge stemme til Jays fortælling. Jeg elsker, når en god oplæser er med til at give fortællingen et ekstra pift.  
Det er tankevækkende læsning, og det er bestemt en bog, jeg vil anbefale – uanset om du interesserer dig for rockerverdenen eller ej. Bogen er lige så meget en personlig fortælling om, hvordan et menneske kan ændre sig markant, hvis blot han eller hun er i et hårdt miljø længe nok, og det giver stof til eftertanke.

2 tanker om "Ingen engel"

  1. Deborah – gerne. Jeg har overvejet det flere gange, for de volder også mig problemer på andre blogs, når jeg vil kommentere. Har ændret på indstillingerne nu – håber det hjælper 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *