Iranske erindringer

Jeg har ikke købt noget på årets bogudsalg – ganske enkelt fordi udvalget i år er det mest skuffende, jeg nogensinde har oplevet. Selv sidste år, hvor jeg heller ikke var synderlig imponeret over udvalget, lykkedes det mig at finde nogle bøger, jeg gerne ville købe. En af disse var ‘Iranske erindringer’, som var et spontant køb. Bogen hører ellers til en genre, som jeg ikke læser synderlig ofte og slet ikke plejer at købe, men nu gjorde jeg en undtagelse, og det er jeg glad for.

Bogen er skrevet af den iranske kvinde, Shirin Ebadi, som er født og opvokset i Iran, hvor hun tog sin uddannelse som jurist og blev en af Irans mest anerkendte jurister og dommere. Under den islamiske revolution i 1979 var hun blandt de aktive støtter, selvom flere advarede hende mod, at et islamisk styre næppe ville se med milde øjne på, at en kvinde som hende havde et magtfuldt erhverv som dommer. Det viste sig også, at de fik ret. Da Iran gik over til islamisk styre, blev hun presset til at stoppe sit arbejde som dommer, men hun opgav ikke og blev ved med at kæmpe for flere rettigheder til kvinderne.

I 2003 fik hun Nobels Fredspris som anerkendelse af hendes utrættelige kamp for at sikre retfærdighed for dem, som styret og korruptionen ellers forsøgte at  undertrykke.

Jeg synes ikke selv, jeg ved nok om Mellemøsten – hverken om konflikterne eller dagligdagen. Derfor giver en bog som ‘Iranske erindringer’ et virkeligt interessant og anderledes indblik i Irans historie – ikke bare på grund af detaljerne om den islamiske revolution, men også om tiden før og efter og hvordan det påvirkede lokalbefolkningen.

Noget af det, der særligt greb mig, var at bogen var skrevet af en iraner. Selvom bogen på mange måder er en kritik af det islamiske styre, så er det samtidig også en kærlighedserklæring til et land, som har en meget broget historie. De seneste årtier har den danske presse mest skrevet om konflikterne i Mellemøsten, så det var helt befriende at læse om hverdagen for den iranske befolkning og samtidig få et indblik i, hvordan det var inden den islamiske revolution.

Vil du gerne vide mere om Irans historie og gerne vil have en mere personlig vinkel end den, historiebøgerne ofte tilbyder, så kan jeg varmt anbefale dig at læse denne bog og evt. supplere den med ‘Persepolis 1+2’, som også er virkelig spændende og tankevækkende.

9 tanker om "Iranske erindringer"

  1. Tjae jeg tænkte at nu havde jeg så mange bøger der skulle læses og så var det vist på tide at sige stop indtil bunkerne var faldet til en tålelig mængde.

    Men det sker bare ikke for der er helt tiden bøger som man gerne vil eje og læse.

    Nu må vi se hvordan det går med det nye nytårsfortsæt. Det kan være det er bedre..

    Dit nytårsfortsæt lyder også som en rigtig god ide. Faktisk er det ret godt udtænkt.

  2. Tusind tak. Indtil videre går det godt, men ja – der kommer jo hele tiden så mange nye spændende bøger, jeg også gerne vil både eje og læse 🙂

  3. Hvor er det en god anmeldelse. Jeg gik fast i bogen sidste år. Det var den forkerte bog på det forkerte tidspunkt, men din anmeldelse har givet mig lyst til at prøve den igen 🙂

  4. Jeg håber at du kan finde Kvinderne i Kabul antikvarisk da den jo desværre er udsolgt fra forlaget. Det fandt jeg først ud af i går da jeg lavede min anmeldelse. Tror vist jeg har haft bogen liggende i et par år efterhånden hehe 🙂

  5. Pingback: Jeg er Malala | Den Lille Bogblog

  6. Den vil jeg gerne læse! Jeg har lige læst “Jacarandatræets børn” som også er fra Iran. Den havde jeg lidt blandede meninger om, men den gav mig virkelig lyst til at læse og forstå mere om Iran. Det er et meget spændende land.

    • Den bog var jeg heller ikke så vild med, men jeg kan anbefale ‘Iranske erindringer’ – jeg synes, den gav et interessant indblik i landets historie 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *