Jo hurtigere jeg går, jo mindre er jeg

Som bloggen viser, så har jeg en ret bred bogsmag (dog med en vis forkærlighed for fantasy og horror). Jeg kan også godt lide at udfordre mig selv og læse bøger i genrer, som jeg ikke kender så godt, og derfor blev jeg også fristet, da jeg læste en positiv anmeldelse af  denne bog på Litteratursiden.

‘Jo hurtigere jeg går, jo mindre er jeg’ er skrevet af Kjersti Annesdatter Skomsvold og handler om Matea – en lille gammel kone, som altid har levet afsondret uden rigtig at kende andre. Kontakten til andre mennesker er så minimal, at da hun indser, at hendes liv stille og roligt rinder ud, bliver hun pludselig bange for at blive glemt. Tænk hvis ingen opdager, at hun er død – eller endnu værre – ikke opdager, at hun har levet? Derefter starter jagten på den menneskelige kontakt – eller jagten på livet kan man også kalde det.

Bogen er en lille sag på ca. 150 sider, som formår at være tankevækkende og finurlig på en helt særlig måde. Jeg smilede flere gange undervejs, fordi hovedpersonen har en ret pudsig tankegang og væremåde, og jeg kan ikke andet end at holde af hende, selvom hun opfører sig ret besynderligt. Det er også en smuk fortælling om at blive gammel og om frygten for ikke at have leve livet – en frygt, jeg godt kan forstå, selvom jeg stadig er ung, for tænk nu, hvis jeg ikke når alle de ting, jeg gerne vil her i livet? Selvom bogen handler om at slutte et liv, så synes jeg, at den på mange måder er livsbekræftende, og det er dejligt at se, at selv en lille bog som denne kan rumme så megen visdom. Interessante bøger behøver ikke nødvendigvis at være over 400 sider, og det var en god læseoplevelse, som ikke krævede mange timers læsning.

13 tanker om "Jo hurtigere jeg går, jo mindre er jeg"

  1. Det er godt at høre, at jeg ikke er den eneste. 🙂

    Som du selv siger, så er det egentlig også fantastisk, at en bog kan bringe SÅ mange følelser op i en, at man sidder og stortuder. Jeg glemmer aldrig, da jeg læste Harry Potter 7. Puh, den var hård! Min mor blev nødt til at trøste mig, fordi jeg græd så meget… 😛

  2. Rebecca – nej, og det føles egentlig meget godt, selvom jeg godt kan føle mig lidt fjollet at blive så påvirket af en bog. Men øh – det kan jeg jo også af en film, så… 😀

  3. Præcis. Jeg tror også bare, at det gør det endnu bedre, når det er engelske oplæsere… jeg elsker at lytte til folk, der snakker engelsk! 🙂

    Tak for tippet med netlydbog.dk. Jeg skal da lige se, hvad de har! 😀 Kunne godt bruge noget at lytte til, når jeg cykler i skole faktisk… det er lidt hyggeligere end musik (og så går turen også hurtigere). 🙂

  4. Rebecca – jeg er begyndt at blive mere obs på oplæserne. Torben Sekov plejer for eksempel at være rigtig god (tror dog mest, at han har fantasy-bøger), mens den kvindelige oplæser, der tog sig af 'Hvis jeg bliver', skuffede en del. Pøjpøj med det 🙂

  5. Jeg er lige stødt på din blog og jeg er virkelig imponeret! Ikke kun over den meget brede bogsmag, men også over mængderne du når at læse! Gid det dog var mig 🙂

    Så med forlov vil jeg følge din blog og se om jeg ikke selv kan komme lidt mere i gang.

  6. Helene – mange tak. Jeg får også læst noget mere nu, end inden jeg havde en bogblog – det er som om, det forpligter mig lidt mere, hæhæ 😀

    Det hjælper også, at jeg hører lydbøger ved siden af, som jeg ind imellem også fortæller dem. Dem kan jeg jo nyde på tidspunkter, hvor en bog er knapt så egnet 🙂

  7. Det lyder ikke som en bog, jeg normalt ville kaste mig over, men den lyder faktisk ret god. Må lige få sat den på min “to read”-liste.

  8. Louise – jeg har det på samme måde. Var jeg ikke stødt på en positiv anmeldelse, som gjorde mig tilpas nysgerrig til, at jeg besluttede mig for at låne bogen, så havde jeg ikke opsøgt den. Men den er som sagt en fin lille og lidt anderledes læseoplevelse 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *