Knogler i sandet og Sølvets rige

I ‘Ulven fra stepperne’ og ‘Fjendeland’ af Conn Iggulden fulgte man drengen og manden, der blev til Djengis Khan, mens tredje bog handler om Djengis’ storhedstid.

I tredje bog, ‘Knogler i sandet’, har Djengis forenet stammefolket til én nation og sejret over kineserne. Nu er turen kommet til muslimerne i Centralasien, og Djengis får atter mulighed for at vise sine taktiske evner. Det er dog ikke kun muslimer, han må kæmpe med, for på privatfronten er familien ved at splittes, da hans sønner ikke kan enes, og Djengis må gang på gang sætte dem på plads. Det er en svær balance, for han skal selvfølgelig slå hårdt ned på splid og ikke vise nåde, fordi det er hans eget kød og blod, men omvendt må han heller ikke ydmyge dem så meget, at resten af hæren mister respekten for Djengis’ arvtagere.

Alle gode gange tre siger man, og det passer også i dette tilfælde, for dette er den af bøgerne i serien, jeg bedst kan lide. Der er en bedre balance mellem intriger og krigsscener, så fortællerytmen ikke knækker på grund af (alt for) lange kampsekvenser, og der er også tid til interessante episoder fra lejr- og familielivet. Ikke alt er krig og kamp, og det er faktisk lidt tiltrængt oven på ‘Fjendeland’.

I den fjerde bog, ‘Sølvets rige’, er Djengis Khan er død, og Djengis’ hær er samlet for at sværge troskab til Djengis’ søn og arving, Ogedai. Det er dog ikke alle, der er enige i, at Ogedai skal være Djengis’ efterfølger, og en borgerkrig er under opsejling. Ogedai er tvunget til at handle hurtigt.

Serien mister desværre lidt pusten, nu hvor Djengis ikke længere er med. Det er stadig interessant at følge magtkampene og de dramatiske optrin og kampe, og mange af personerne kender man fra de tidligere bøger, men det er stadig ikke det samme, og en del af situationerne føltes lidt som en gentagelse af de tidligere bøger.

Der er en femte og sidste bog i serien, der handler om Djengis’ børnebørn, og jeg har besluttet mig for ikke at læse den, selvom det så betyder, at jeg ikke får afsluttet serien. Jeg syntes som sagt ikke, at den fjerde bog i serien var synderlig interessant, da Djengis ikke længere var med, så der er ikke så megen grund til at læse femte bog, når det handler om hans børnebørn.

2 tanker om "Knogler i sandet og Sølvets rige"

  1. Hej Piskeriset
    Jeg er enig med dig i, at bind 4 i serien ikke var så voldsomt spændende. Men hvis du nød de første bøger, så vil jeg nu alligevel anbefale dig også at læse bind 5, som handler om Djenghis barnebarn, Kublai Khan. Jeg synes faktisk, at det er den bog i serien (sammen med det allerførste bind om den unge Djenghis), som fungerer bedst som selvstændig ag afrundet roman.
    Se evt. også mine (meget korte) omtaler af serien på K's bognoter.
    mvh K.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *