Kragepigen

Jeg er før stødt på anbefalinger af denne bog, så da jeg faldt over den som lydbog, kom den med på min sommerferie.

‘Kragepigen’ af Eriksson og Sundquist er første del af trilogien ‘Victoria Bergmans svaghed’, og det er en barsk historie om en række indvandrerdrenge, der bliver fundet myrdet i Stockholms gader. Kriminalkommissær Jeanette Kihlberg er på sagen sammen med sin kollega Jens Hurtig, og historien skifter mellem at følge disse personer samt psykologen Sofia Zetterlund, der arbejder med stærkt traumatiserede mennesker. De to kvinder finder sammen i udforskningen af den makabre sag, som viser sig at indeholde flere og flere ubehagelige overraskelser. 

Det er en psykologisk og moderne krimi, som udstiller menneskers svagheder og lidelser. Der er ingen formildende humor i den, og der svælges nærmest i vold og overgreb.

Bogen følger meget den nye nordiske trend med en barsk historie, hvor en kvindelig opklarer – med de obligatoriske problemer på hjemmefronten – forsøger at finde frem til morderen, og selvom den kvindelige hovedperson selvfølgelig er en gæv pige, så bliver persongalleriet noget stereotypt. Mænd bliver generelt fremstillet som upålidelige, sexhungrende og magtliderlige, mens kvinderne er ofre for mandens dominans. Har vi ikke set den endimensionale fremstilling nok gange efterhånden?

Det overordnede tema for bogen er Hvor mange lidelser kan man udsætte andre for, inden man ophører med at være et menneske og bliver et monster?”. Det er et interessant spørgsmål men bruges nærmest også som undskyldning for et orgie af brutale og nederdrægtige handlinger, at jeg mere reagerede med mistro end med at tro på historien.
  

Som lydbog fungerer den udmærket, selvom jeg normalt er forsigtig med at låne krimier som lydbøger, da den genre ikke passer lige så godt til mediet som mange andre genrer. Der var dog lange passager, hvor det ikke tydeligt fremgik hvilken kvinde, man fulgte, ligesom der også springes i tid flere gange i historien, og hvis jeg holdt flere dages pause fra lytningen, måtte jeg ind imellem spole tilbage for at finde ud af, hvem historien nu beskrev. 

Plottet er interessant nok, men historien ødelægges lidt af personfremstillingen og de sædvanlige privatlivsproblemer, som vi kender fra femi-krimierne. Historien bliver også lidt for forudsigelig, når man først er nået et stykke ind i bogen, og det ærgrede mig, for i mine øjne er krimier nemlig ofte gode til at overraske med nye twists i handlingen. 

Selvom jeg ikke blev så imponeret, som jeg havde håbet, så kan jeg godt finde på at læse/høre næste bog i serien. Ikke mindst fordi jeg – ud fra slutningen på denne bog – undrer mig lidt over, hvordan historien skal strække sig over tre bøger. Der må være en overraskelse i ærmet hos de to forfattere.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *