Kraken

De senere år har jeg mange gange tænkt på at læse noget af China Miéville. Han har skrevet en del sci- og fantasybøger med overnaturlige elementer, og jeg efterhånden bildt mig selv ind, at hans bøger måtte være noget for mig.

Jeg kan ikke længere huske, hvorfor jeg valgte, at ‘Kraken’ skulle være den første bog, jeg ville læse af ham, men da jeg tjekkede Goodreads-ratingen på bogen, kunne jeg se, at det var en af de  dårligst ratede af hans bøger. Hm. Ikke desto mindre var den allerede på min bogreol og på listen over bøger, jeg skal læse i år, så jeg kastede mig over bogen.

‘Kraken’ foregår i London. Billy Harrow arbejder på Natural History Museum – nærmere bestemt i Darwin centret – som blandt andet er kendt for en kæmpeblæksprutte, som de besøgende er helt vilde med. Billy agerer ind imellem tourguide, men da han en dag tager de besøgende med hen for at se kæmpeblæksprutten, forsvinder den! Puf! Væk!

Herefter går tingene stærkt. Billy bliver opsøgt af mystiske folk, der stiller mærkelige spørgsmål, og han finder snart ud af, at der åbenbart er nogen, der er meget interesserede i at få fingre i kæmpeblæksprutten. For dem er den andet og mere end bare et præserveret bløddyr. De er villige til at begå ulovligheder for at få fat i den, og snart er Billy bliver rodet ind i en farlig jagt på blæksprutten – og sandheden.

Det var en meget blandet fornøjelse at læse denne bog. Jeg ville rigtig gerne holde af den, men den var til tider en kamp at komme igennem. 

Starten var rigtig god. Den satte fint scenen for en spændende historie, og jeg glædede mig til at høre mere om, hvorfor blæksprutten var forsvundet, og hvem der havde taget den. Derefter begyndte det at blive mærkeligt… og endnu mere mærkeligt… og jeg blev mere og mere forvirret. Hvad i alverden foregik der!? Ind imellem sad jeg og bladrede lidt tilbage i bogen for at genlæse passager, da jeg pludselig blev i tvivl om, hvorvidt jeg havde forstået den engelske tekst korrekt – men nej, historien var bare generelt ret sær og snørklet. 

Der var glimt af genialitet, og bogen havde også sine lyse øjeblikke, men meget af tiden var den så sær og indforstået, at jeg som læser blot sad og undrede mig. Jeg følte lidt, at det var en lukket fest, og jeg ikke blev inviteret indenfor. Jeg synes, at denne Goodreads-anmeldelse opsummerer det meget godt.

Jeg har bestemt ikke opgivet China Miéville. Næste gang tror jeg dog, jeg går efter en bog, som har fået langt bedre anmeldelser. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *