Kunsten at være kvinde

En dag, hvor jeg tømte postkassen, stod jeg pludselig med denne bog i hånden, som Gyldendal havde valgt at sende til mig. Uden advarsel. Det kunne jeg ellers godt have brugt, for alene titlen fik mig til at udbryde “åhnej!”, da jeg frygtede, at det var endnu en (tåbelig) håndbog i, hvordan kvinder er. Underforstået – hvordan rigtige kvinder er. Det viste sig dog, at bogen havde et lidt andet fokus, så jeg valgte at tage ja-hatten på og læse bogen.

‘Kunsten at være kvinde’ er skrevet af journalisten Caitlin Moran og er en blanding af tilbageblik fra hendes eget liv kombineret med klumme-agtige passager, hvor hun udtrykker sin holdning til de udfordringer og faldgruber, som Caitlin mener, at kvinder i dag tumler med. Emnerne går lige fra kvinders udseende og kampen om at holde sig ung til bryllupper, moderrollen og Katie Price.

Bogen er flere steder blevet markedsført som en humoristisk, feministisk bog, der er et tiltrængt bidrag til kønsdebatten. Det kan jeg dog på ingen måde se. Jeg synes ikke, der er noget nyt i den, for meget af det har jeg set før – og endda bedre skrevet.

Først og fremmest havde jeg ofte meget svært ved at identificere mig med forfatteren. Når hun for eksempel harmdirrende ytrede, at bryllupper var latterlige, fordi folk brugte alt for mange penge på dem, sad jeg og tænkte, at det jo sådan set ikke var brylluppernes skyld – man kan jo sagtens holde et bryllup til en fornuftig pris, og jeg kender ingen, der på noget tidspunkt har følt sig presset til at bruge over 100.000 kr på den store kærlighedsfest. Det er muligt, at der er helt andre normer angående bryllupper i England, men her i Danmark har jeg aldrig stødt på det problem.

Dernæst havde hun en frygtelig vane med at udstille sig selv på en måde, der fik mig til at tænke på de tåkrummende chick lit-bøger, hvor kvinderne gerne fremstilles som smådumme, pinlige og uheldige. Lad dog være! Jeg holder ikke mere af dig, bare fordi du fremstiller dig selv som kikset teenager, og det bliver ikke lettere for mig at identificere mig med dig! Især passagerne fra ungdommen, hvor hun malende beskrev sin kønsbehåring, var lige ved at få mig til at lægge bogen fra mig. Det kan godt være, jeg er lidt gammeldags på det punkt, men jeg har virkelig ikke lyst til at læse detaljerede beskrivelser af andre folks kønsbehåring eller menstruation for den sags skyld. Slet ikke når de opfordrer én til at smage på menstruationsblodet. Det er ikke feminisme. Det er bare selviscenesættende bullshit. 

Jeg havde et meget ambivalent forhold til de selvbiografiske passager. På den ene side var jeg ikke så vild med dem. Jeg læser sjældent biografier, og jeg synes ikke, at forfatteren er en så interessant person, at jeg ville læse en biografi om hende. På den anden side var det meste af den resterende tekst så dameblads-klummeagtig, at jeg ind imellem skar tænder af irritation. Jeg er bare ikke til den skrivestil. Det bliver så let og uforpligtende.

Bogen er som sagt beskrevet som humoristisk, men meget af tiden er tonen anstrengt – nærmest skinger – og beskrivelsen af Caitlins barndom er både trist og ubehagelig. Det bliver dog bedre hen imod slutningen af bogen, og det virker, som om forfatteren også modnes holdningsmæssigt, jo tættere på slutningen hun kommer.

Jeg savner en bredere forståelse – og anerkendelse – af kønnene i bogen, og jeg savner løsningsforslag. Hvordan skal vi komme videre herfra? Hvordan skal vi opnå ligestilling? Eller endnu bedre – ligeværd? Her bruger forfatteren mere tid på at beskrive sin egen lommefilosofi end at komme med konkrete løsninger.

Vil du gerne læse noget feministisk litteratur, så vil jeg foreslå dig at finde frem til bøger, der har mere på hjerte end denne udgivelse. Selvom den ind imellem har sine lyse øjeblikke, så er der lidt for langt mellem snapsene, og jeg synes ærlig talt, at den feministiske sag fortjener bøger, der inspirerer og sætter tankerne i gang. Vil du læse noget mere feministisk litteratur, så lån ‘Egalias døtre’ af Gerd Brandenberg på biblioteket eller smut forbi boghandlen for at købe ‘Fisseflokken’. De er ganske glimrende, og du kan jo altid udbygge det ved at læse bøger om kønsteorier – der er mange spændende (og rabiate :)) bud blandt kønsteoretikerne. 

3 tanker om "Kunsten at være kvinde"

  1. Pingback: Sumobrødre | Den Lille Bogblog

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *