Landsbyens blod

Jeg har tidligere stiftet bekendtskab med forfatteren, da jeg læste ‘Folkets tjener’ sidste år, og da der atter var tale om en bog med et kontroversielt emne, så kom denne bog med på sommerferie i det franske.

Handlingen foregår i nyere tid i en landsby i Kina, hvor fortælleren er en 12-årig dreng, der er død kort tid inden. Han er hhv. barn og barnebarn af to af de mest centrale personer i historien, og han fortæller den tragiske historie om en by, hvor mange af beboerne dør af en blodsygdom, AIDS, som de er blevet smittet med i forbindelse med en omfattende handel med blod. Jo flere, der dør, jo flere penge har familierne brug for, så de kan give deres kære en ordentlig begravelse, og derfor vil flere og flere sælge deres blod – med fatale følger.

Det er en historie om grådighed, egoisme og forfald, hvor lysten til at tjene penge – mange penge – overstråler fornuften. Det er også historien om kampen mellem fællesskabet og individet, og hvordan det (moderne) individ kan udnytte fællesskabet. Om hvordan penge kan få folk til at gøre frygtelige ting eller blot se den anden vej, når andre lider.

Det lyder meget trist, og det er det også, men forfatteren er også god til at indflette små gnister af håb og lykke ind i den fortvivlende historie. Der er for eksempel fortællingen om kæresteparret, der begge er meget syge, men som vælger at gifte sig og flytte sammen, så de i det mindste kan leve lykkeligt sammen de sidste dage af deres liv. Der er en livsglæde og stædighed i bogen, som er livsbekræftende og tiltrængt midt i al døden og elendigheden.

Bogen bygger på den sande historie om, at flere hundredtusindvis af kinesiske bønder blev smittet med HIV på grund af organiseret køb og salg af blod og efterfølgende døde af det. Det gør bogen endnu mere chokerende og trist, for det er noget, der ikke bør ske, og som ikke kan forsvares.

En tankevækkende og smukt fortalt historie, som jeg godt vil anbefale.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *