Let it Snow

Denne bog – eller rettere novellesamling, for den indeholder tre lange noveller – gik sin sejrsgang på de udenlandske vlogs sidste år. I år har Politikens Forlag udsendt bogen på dansk, og i den forbindelse fik jeg tilsendt et anmeldereksemplar.

‘Let it Snow’ (som den også hedder i den danske oversættelse) indeholder tre noveller, der er skrevet er hhv. Maureen Johnson, John Green og Lauren Myracle. Historierne foregår alle det samme sted under en snestorm på juleaften. Selvom frosten bider, så blomstrer flere romancer op i det kolde vejr, og måske kommer der alligevel noget godt ud af den forfærdelige snestorm?

Selvom historierne alle foregår samme sted og på samme tid, så er der alligevel en del forskel på dem. Den første historie, skrevet af Maureen Johnson, er min klare favorit blandt de tre. Den indeholder den hjertevarme og magiske juleglæde og en kærlighedshistorie, der både er sød og tilpas fjollet med to skønne teenagere, der trods en masse forviklinger får øjnene op for hinanden. En rigtig feel good-historie, som er både charmerende og hyggelig.

Bogens anden historie er skrevet af John Green og er nok den historie, jeg havde de højeste forventninger til. De blev dog ikke rigtig indfriet. Det virkede lidt som et halvhjertet forsøg fra forfatteren, som om han ikke havde brugt nok tid og energi på at skrive historien, men blot kørte på autopilot. Jeg savnede nærvær i fortællingen – en grund til at holde af og holde med hovedpersonerne, der ærlig talt virkede noget overfladiske. Den bliver for stereotyp og for klodset. Absolut ikke det bedste, han har skrevet.

Den sidste historie i bogen var dog lidt af en fuser. Hovedpersonen virker ret selvcentreret og fuld af undskyldninger, og jeg havde svært ved at fatte sympati for hende – endsige interessere mig for, hvad hun lavede. Den historie virkede slet ikke for mig, og det var ret ærgerligt at slutte bogen af med den oplevelse, når nu den var startet så godt. Det sjoveste – og mest interessante – ved den sidste historie var, hvordan de andre personer fra de to første noveller var flettet ind i den tredje. Der var en slags genkendelsens glæde, da novellerne for alvor smeltede sammen til én historie om en lille jule- og snestormramt by.

Det var en hyggelig læseoplevelse, hvor den første novelle klart var den bedste. Den anden var ok, uden at jeg var særlig imponeret, mens den sidste var ligegyldig. Alt i alt en ok oplevelse, men ikke helt så fantastisk, sød og charmerende, som jeg havde håbet på.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *