Mediatropolis

Jeg har adskillelige lister over bøger, jeg gerne vil læse – heriblandt en huskeliste via det lokale biblioteks hjemmeside. På denne liste stod ‘Mediatropolis’ af Freddy E. Silva – indtil for et stykke tid siden, hvor jeg lånte en stabel bøger, og denne bog sneg sig med i bunken.

Bogen foregår i en fiktiv verden i 2060, hvor mediekoncernen GigaMedias fodrer befolkningen med primitiv og stærkt manipulerende tv-underholdning. Et af de mest populære programmer er sportsprogrammet FuldMetal, hvor hærdede forbrydere kæmper mod hinanden i spil, der er en brutal og til tider dødelig udgave af amerikansk fodbold.

Hovedpersonen, Nicholas, er uskyldig dømt for mordet på sin hustru og ender derfor i programmet. Han kæmper både for at overleve kampene men også for at finde ud af, hvem den rigtige morder er. Pludselig dukker en oplysning op, som gør, at Nicholas begynder at forstå, at der er nogen, der åbenbart er meget interesserede i, at han er med i spillet. GigaMedias magt ligger tilsyneladende ikke kun i at styre sendefladen, men gennemsyrer også samfundet, og det må uskyldige bøde for…

Historien er meget sort/hvidt fortalt. På den ene side har man den store, magtfulde og grådige mediekoncern og på den anden side har man den ‘den lille mand på gulvet’, som tilmed er uskyldigt dømt for mordet på sin hustru. Personerne er meget unuancerede og mangler dybde, og det trak desværre en hel del ned på læseoplevelsen. Godt nok er det en ungdomsroman, så jeg forventer ikke ultrakomplicerede personer, men jeg ville nu gerne have lidt mere detaljer om personerne, så jeg føler, at det er levende mennesker, historien handler om.

Udgangspunktet for historien er til gengæld interessant. Her er en mediekoncern, som har så megen magt over befolkningen via tv-programmerne, at seerne nærmest er blevet til viljeløse får. Det er en fin – omend meget karikeret – kritik af mediernes magt i dag og et fint lille opråb mod, at man blot tager mediernes ord for gode varer – man skal selv være kritisk og ikke bare sluge journalisternes vinkling råt.

Det går lige lovlig stærkt hen imod slutningen, hvor mange brikker falder overraskende let på plads. Jeg savner faktisk, at bogen var lidt længere, så historien kunne få lov til at udvikle sig mere og ikke mindst give plads til, at personerne kunne blive mere nuancerede.

Som ungdomsbog er den udmærket, men jeg havde nu gerne set, at forfatteren havde taget lidt flere modige valg og udfordret læseren mere. Da jeg var teenager, læste jeg og flere af mine venner trods alt også klassikere som ‘Do Androids Dream of Electric Sheep?’ og ‘1984’, der begge foregår i dystre fremtidsverdener ligesom ‘Mediatropolis’, men hvor sidstnævnte mangler noget af den nerve og ubehag, som de to andre bøger i den grad mestrer.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *