Monsters of Men

Dette er tredje og sidste bog i ‘Chaos Walking’-trilogien af Patrick Ness. Læs anmeldelserne af ‘The Knife of Never Letting Go’ og ‘The Ask and the Answer’.

Denne anmeldelse indeholder intet resumé, da det vil afsløre for meget af handlingen fra de to foregående bøger. Jeg vil i stedet beskrive, hvad der er godt og skidt ved ‘Monsters of Men’, og hvordan serien er som helhed.

‘Monsters of Men’ bygger på en interessant drejning af historien, og det betyder blandt andet, at der kommer en fortællestemme mere. Jeg synes dog desværre ikke, at denne stemme er lige så vellykket og gennemført som Todd og Viola, selvom stemmen bestemt giver nogle interessante vinkler på historien. Bogen er heller ikke lige så udmattende – følelsesmæssigt – som ‘The Ask and the Answer’ var, og det er jeg egentlig glad for – jeg synes, at 2’eren er fantastisk men også meget brutal at læse på samme tid. Det er nu ikke fordi, at ‘Monsters of Men’ er meget skånsom, men den rummer små gnister af håb, som lyser op i mørket, og som man som læser jagter desperat, mens siderne vendes.

Slutningen er desværre lidt vag – måske fordi jeg synes, den er ret oplagt, og måske fordi bogen er lige lovlig lang. Selvom historien stadig er spændende, så synes jeg, at ‘Monsters of Men’ trækkes unødigt ud, og det er synd, for det er en rigtig god trilogi, som burde slutte af med et brag.

Men – selvom slutningen kunne være mere elegant, og bogen med fordel kunne være lidt kortere, så er der ingen tvivl om, at dette er en af de bedste serier, jeg har læst i år. Skrivestilen er forvirrende, men interessant, og forfatteren har opbygget en fascinerende men skræmmende verden, som jeg aldrig nogensinde vil ende i. Med mindre vi taler om at læse bøgerne igen, for det kan jeg godt finde på en dag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *