Moon over Soho

Dette er anden bog i ‘Peter Grant’-serien af Ben Aaronovitch. Jeg har tidligere anmeldt den første bog, ‘Rivers of London’.

I ‘Moon over Soho’ har hovedpersonen, politiefterforskeren og magikerlærlingen Peter Grant fået til opgave at efterforske et brutalt mord på en journalist. Der sker dog også en række mystiske dødsfald blandt en række jazzmusikere, hvilket straks får Grant til at lede efter en sammenhæng. Det lader nemlig til, at alle ligene har den samme magiske ‘signatur’, hvilket dels får ham til at tro, at mordene er relateret til det overnaturlige, og dels at de muligvis har samme morder tilfælles.

Jeg var desværre ikke lige så begejstret for ‘Moon over Soho’ som jeg var over ‘Rivers of London’. Historien fængede ikke nær så meget, men jeg har lidt svært ved at sætte fingeren på, hvad det præcis er ved bogen, som gør, at den føltes middelmådig. Måske at jeg ikke kan fordrage jazz og dermed ikke rigtig er interesseret i den del af bogen? Måske savnede jeg Leslie, som ikke var særlig meget med i denne bog? Jeg har lidt svært ved at lure det. Måske bliver jeg klogere på det, når jeg inden længe læser tredje bog i serien. Jeg krydser fingre for, at jeg genfinder begejstringen over serien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *