Mørkets fyrste

For et par år siden fik jeg endelig taget mig sammen til at læse ‘En vampyrs bekendelser’ – første bog i Anne Rices berømte vampyrserie. Det fik mig til at indse, at jeg har mange af hendes bøger stående… uden nogensinde at have læst dem! Det var derfor ret oplagt, at en af mine udfordringer i år skulle være at få læst nogle Anne Rice bøger, så det vil jeg gøre her i november måned.

‘Mørkets fyrste’ er anden bog i vampyrserien. Hovedpersonen her er vampyren Lestat, som også var med i første bog, men selvom der er en række referencer til første bog, så synes jeg egentlig godt, at ‘Mørkets fyrste’ kan læses alene. I denne bog vågner Lestat op i 1984 efter lang tids dvale, beslutter han sig for at blive rockstjerne. Han opdager folks interesse i bogen ‘En vampyrs bekendelser’ og ikke mindst den (negative) rolle, som Lestat har i den. Det image vil Lestat siddende på sig, så han beslutter sig for at fortælle sin egen livshistorie, og dermed bliver ‘Mørkets fyrste’ en lang fortælling om Lestats liv fra skabelsen som vampyr og de næste århundrede som udødelig.

Dette var en ret blandet læseoplevelse. De første 200-300 sider slugte jeg hurtigt. Her svulmede teksten af følelser, og den var både depraveret, intrigant og destruktiv – meget den stil, jeg forbinder vampyrerne med. Men cirka halvvejs i bogen begyndte jeg at kede mig. Der optrådte vampyrer, der ikke interesserede mig, og jeg syntes, at handlingen gentog sig selv og ikke rigtig kom nogen steder. Det blev først spændende igen, da bogen pludselig begyndte at handle om vampyrernes oprindelse, hvor forfatteren havde en meget interessant forklaring på deres ophav. Slutningen var lige lovlig forhastet – men omvendt interesserede den mig ikke så meget, så det var ikke det store tab.

Jeg havde det lidt svært med rammefortællingen – at Lestat ønsker at blive rockstjerne – men omvendt fyldte den så lidt, at den ikke kom til at betyde særlig meget for læseoplevelsen. Det betød dog også, at jeg virkelig undrede mig over, hvorfor forfatteren overhovedet brugte det i bogen. Det virkede meget påklistret og unødvendigt.

Lestat er en interessant hovedperson, og af samme grund er jeg også glad for, at jeg læste bogen, for den indeholdt en række spændende vinkler på vampyrlivet og de konsekvenser, det har. Men bogen havde en lidt sær opbygning og føltes meget ujævn at læse, hvilket efterlod mig med ret blandede følelser overfor bogen – og bange anelser mht. hvordan resten af vampyrserien vil udvikle sig.

‘En vampyrs bekendelser’ er i mine øjne en langt bedre bog, hvor der er knapt så meget sniksnak som i ‘Mørkets fyrste’. Men jeg har fortsat planer om at læse den næste bog i serien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *