Næste års bogudfordringer

Jeg er godt i gang med at strikke næste års bogudfordringer sammen, og jeg har besluttet mig for at have to udfordringer i 2014.

Afslut 12 serier
Der står efterhånden rigtig mange serier (isæt trilogier) på min liste over bøger, jeg gerne vil læse, og da jeg i forvejen er i gang med en del serier, så er det en god idé at få afsluttet en række af dem i 2014. Jeg har derfor besluttet mig for, at jeg skal afslutte hvad der svarer til én serie om måneden – dvs. 12 serier i alt – i løbet af næste år. Det skal ikke forstås så firkantet, at jeg skal afslutte én serie i januar, én i februar osv., men samlet set skal jeg færdiggøre 12 serier i løbet af 2014.

Jeg satser blandt andet på at få læst resten af bøgerne i ‘Farmer’-trilogien, ‘The Way of Shadows’-serien, ‘Gone’-serien og ‘Skinjacker’-trilogien.

Tema for hver måned
Der er flere bogbloggere, der ofte fortæller om, at de genlæser bøger. Det er ikke noget, jeg selv har gjort, siden jeg var teenager, men i 2014 vil jeg genlæse en række yndlingsbøger, ligesom jeg vil benytte chancen til at dyrke en række af yndlingsgenrerne. Det bliver et glædeligt gensyn med en række forfattere såsom Stephen King og Anne McCaffrey, og så skal der selvfølgelig også være nogle deciderede udfordringer, så jeg har for eksempel valgt at tage temaet ’sjove bøger’ med. Jeg læser faktisk utrolig få sjove bøger, men det vil jeg godt lave om på.

Herunder er en liste over de temaer, jeg indtil nu har besluttet mig for.

Januar: Anne McCaffrey
Februar: Skandinaviske krimier
Marts: Oldschool sci-fi
April: ?
Maj: Stephen King
Juni: Sjove bøger
Juli: ?
August: Bøger fra Japan
September: Bøger om krig
Oktober: Horror
November: Anne Rice
December: Oldschool fantasy

Der er dog fortsat et par ledige pladser – hhv. i april og juli – så har du en god idé til et tema, så sig endelig til. Det kunne være et særligt spændende årti, en interessant genre eller noget helt tredje. Jeg synes ikke, det skal være en forfatter (har allerede tre på listen), og jeg er ikke så meget til chick lit, biografier og digte.

14 tanker om "Næste års bogudfordringer"

  1. Hvad med noget dansk litteratur fra omkring 1950? 🙂 Rifbjerg, Panduro osv. Det ville være mit bud 🙂

    Serier. Puh. Har tænkt det samme, men mange af mine serier mangler jeg 10 bøger i og så er det ret ambitiøst 😛

  2. Det er et fint bud. Er der en bestemt grund til, at du foreslår dette årstal?
    Jeg er lidt i tvivl om, hvor meget jeg egentlig har læst af Panduro (udover 'Rend mig i traditionerne'). Rifbjerg får jeg til gengæld tics af (det kan min trælse dansklærer i gymnasiet tage æren for).

    Hehe, der er også serier, som jeg ikke forventer at afslutte til næste år (fordi de er +5 bøger lange), ligesom der er serier, der næppe afrundes i løbet af 2014 🙂

  3. Jeg er også ved at strikke en bogudfordring sammen, og en af emnerne er 'bog der er udgivet i dit fødselsår'. Idéen har jeg fra en gammel udfordring fra 'bogklubben mener'. Er ikke sikkert det er så let at finde en interessant bog fra en fødselsår, kan ende op med hvad som helst, men synes det er en meget sjov idé og ikke mindst udfordring i at finde frem til en bog der passer 🙂 Så det kunne være en mulighed 🙂

  4. Den udfordring deltog jeg i, dengang de var aktive. Jeg fandt så ud af, at der desværre ikke var særlig mange interessante bøger, der blev udgivet det år, jeg blev født 🙂

  5. Min bogudfordring i år bliver at læse mine venners og familiemedlemmers yndlingsbøger. Jeg har spurgt 12 af mine nærmeste, om de ville anbefale mig tre af deres favoritter. Ud fra de tre har jeg så valgt den jeg helst vil læse, og jeg planlægger nu, at dedikere én måned af det nye år til hver person og deres valg af bog.

    På den måde håber jeg, at jeg får læst noget nyt og anderledes, som jeg aldrig selv ville have fundet på. Jeg håber også, at der kommer nogle gode diskussioner ud af det med mine venner og familiemedlemmer.

  6. Hvad med en “anbefalingsmåned”? Altså, du kunne måneden forinden bede om anbefalinger – 1 yndlingsbog eksempelvis, og så kan du selv udvælge det antal bøger, der passer den næste måned.
    Det kunne måske åbne op for nogle bøger, som du slet ikke selv ville have overvejet/kendt til.

    En anden idé kunne være en novelle-måned. Jeg er selv blevet mere og mere glad for novellesamlinger, og synes det er en skøn måde at få et par korte “skud” læsning/eventyr ind i de dage hvor man måske ikke har så meget tid til at læse… eller bare fordi nogen forfattere virkelig er helt eminente til short stories. Eksempelvis King's noveller er i mine øjne noget af hans allerbedste!
    (Og jeg skal meget gerne komme med anbefalinger, hvis det skulle være :))

  7. Den med anbefalinger overvejer jeg kraftigt. Noveller har jeg overvejet flere gange. Det er nemlig et område, hvor jeg godt kan trænge til at udfordre mig selv lidt, for det er sjældent, jeg kaster mig over de korte historier 🙂

  8. Næ, ikke andet end at jeg var ret glad for Panduros Rend mig i traditionerne. Rifbjerg kender jeg ikke så godt, at jeg kan udtale mig om ham 🙂 Men det jeg har læst fra den periode har været ganske godt, så jeg tror bare det er derfor, jeg kom med det forslag 😛

  9. Ej.. Har du allerede lavet dine lesemål 🙂 Jeg tænkte jeg skulle lave mine i næste uge 🙂 Tiden går jo alt for hurtigt..
    Good luck med dem..

    Jeg er selv med på sådan tema måneder, via. en norsk bogblog..

    Et tema jeg godt kunne lide var Afrika. Enten bog av afrikansk forfatter eller som tager sted i Afrika.
    Du kan jo velge et land du godt kan lide 🙂

    Eller hvad med dystopi 😀

  10. Mange tak! Ja, de er næsten på plads 🙂
    Afrika er et spændende forslag. Jeg har selv tænkt på Japan.

    Dystopi er ret fristende. Jeg overvejede det faktisk, men jeg læser en del dystopiske bøger i forvejen, så jeg var bange for, at det ville være for let 😀

    Tak for forslagene!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *