Nightshade

Som jeg før har nævnt, så hører jeg tit lydbøger, når jeg er på farten – i bus, tog eller til fods – og ofte er det fantasy- eller ungdomsbøger. Jeg faldt for nylig over ‘Nightshade’ af Andrea Cremer, og selvom oplægget ikke lød til at afskille sig synderligt fra det hav af paranormale romance-bøger, der er spyttet på markedet siden ‘Twilight’-bølgen startede, så gav jeg den en chance. 

Hovedpersonen er teenagepigen Calla, der på overfladen ligner et almindeligt menneske. Det er hun dog ikke – hun er alfahun og er udset til at blive forenet med alfahannen Ren, så de sammen kan lede det kobbel ulve, de er en del af. Calla er helt afklaret med sin skæbne, indtil hun begynder at lære mennesket Shay at kende. Han virker meget interesseret i hende, og selvom hun ikke bør, har hun svært ved at holde sig fra ham. Stille og roligt begynder de i fællesskab at undersøge fortiden og hvorfor, tingene er endt som de er i dag, og Calla finder efterhånden ud af flere sandheder om historien, som ligger langt fra det, hun er blevet fortalt gennem hele sit liv.

I denne bog er omdrejningspunktet ikke vampyrer men varulve, og det giver lidt mere pondus visse steder. Jeg kunne godt lide, at Calla ofte gik i dyreform, når hun blev bange eller aggressiv, og det virkede som om, at ulve-vinklen ikke bare var en undskyldning for at lave lidt paranormal romance. Jeg syntes dog, at det var ærgerligt, at det igen-igen-igen skulle ende i et trekantsdrama med den vægelsindede pige i midten og to handyr (pun intended), der kæmpede om hende. Det er set så mange gange før, og jeg må indrømme, at det slet ikke tiltaler mig. Måske er jeg bare lidt for gammeldags og monogam, men jeg kan ikke se det attraktive i at blive bejlet til af to personer på én gang. Samtidig syntes jeg, at Shay var rimelig irriterende, og det fremgik ikke særlig tydeligt, hvorfor Calla blev tiltrukket af ham. Var det mest på grund af, at han ikke – i modsætning til Ren – var en, hun var blevet påduttet? Tja.

Jeg kan som sagt godt lide ulvevinklen, og der er flere nuancer i bogen, som jeg godt kunne lide, men overordnet set var læseoplevelsen ikke synderlig interessant, og jeg regner ikke med at læse flere bøger i serien.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *