Ondvinter

Første gang, jeg stødte på denne bog, kunne jeg ikke lade være med at smile, da jeg så bogens titel. Den virkede en anelse barnlig, og selvom bogens oplæg lød spændende, så vurderede jeg det først som en børnebog. For et stykke tid siden læste jeg så en anmeldelse af den, hvor den stadig lød interessant – og så kom den alligevel med hjem fra biblioteket, da jeg var forbi for nylig.

‘Ondvinter’ af Anders Björkelid handler om tvillingerne Sunia og Wulff, som allerede fra små lægger mærke til, at de adskiller sig fra de andre landsbybeboere. En dag fanger de et underligt dyr, som viser sig at være en vætte, og det bliver deres første møde med en overnaturlig verden, de ikke tidligere kendte det. En verden, som rummer mange farer, og som de snart bliver konfronteret med.

Der er en fin dyster stemning i bogen, og historien er både interessant og velskrevet. De overnaturlige elementer kommer langsomt snigende i løbet af handlingen, hvor tvillingerne opdager flere nye sider ved dem selv og deres far, og de forstår pludselig flere mystiske hændelser fra deres barndom.

De to tvillinger virker interessante og er sympatiske men laver også fejl, og det er en god balance, som jeg har savnet i flere af de nyere fantasybøger, jeg har læst de seneste år.

Det er en udmærket bog, som sagtens kan læses af voksne, og jeg vil bestemt ikke afvise at læse efterfølgeren, når den bliver udgivet.

3 tanker om "Ondvinter"

  1. Signe – den var både hyggelig og dyster på samme tid – nok mest fordi jeg godt kan lide fantasy, så det er rart at læse 🙂

    Suffløren lyder også spændende – den vil jeg overveje 🙂

  2. Pingback: Ildbærerne | Den Lille Bogblog

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *