Opfindelsen af Hugo Cabret

I denne måneds Goodreads-udfordring fik jeg til opgave at læse ‘Opfindelsen af Hugo Cabret’, som er skrevet af Brian Selznick. Jeg så filmatiseringen af bogen for et par år siden og blev grebet af den fantastiske historie og de smukke billeder. Dengang vidste jeg ikke, at det var en filmatisering, så da jeg i starten af året opdagede, at den byggede på en bog, købte jeg den med det samme.

Historien foregår i Paris i 1931, hvor vi følger den forældreløse dreng, Hugo Cabret. Han bor under loftet på hovedbanegården, hvor han i al hemmelighed sørger for at vedligeholde stationens ure. Ingen må vide, at det er ham, der tager sig af urene. Det er egentlig hans onkels job, men Hugo er sikker på, at onklen døde for nogle måneder siden, og nu er det Hugo, der dagligt tjekker, om urene går, som de skal. Når han ikke passer urene, arbejder han på at reparere den indviklede mekaniske mand, som er den eneste ting, han har tilbage fra sin far. Hugo er overbevist om, at hvis han blot kan reparere den mekaniske figur, så vil den skrive en vigtig besked fra faren.

Hugos jagt på reservedele til den mekaniske mand fører ham en del omkring, og på sin vej møder han blandt andet pigen Isabelle. Hun vinder snartr hans tillid, og de to børn forsøger sammen at løse gåden om den mekaniske mand.

Dette er en ret tyk bog, men det skal man ikke lade sig skræmme af, for bogen er fuld af tegninger, og der står ikke særlig megen tekst på hver side. Bogen er hurtigt læst, men indeholder ikke desto mindre en smuk historie om en dreng, der savner sin far og desperat prøver at reparere det sidste minde om faren – den mekaniske mand – så den måske viderebringe en sidste besked fra faren. Det er på den ene side rørende og på den anden side utrolig trist, og som læser vidste jeg ikke, om jeg skulle håbe på, om han fik repareret manden eller ej. Tænk hvis den ikke indeholdt en besked fra faren?

Selvom det er en børnebog, så er det en ret alvorlig fortælling, og det kan jeg godt lide. Jeg læste selv en del tunge og seriøse bøger som barn, og jeg mener ikke, at alle børnebøger skal være fis og ballade. Det er også vigtigt at fortælle alvorlige og til tider triste historier for børn – noget som Astrid Lindgren i den grad mestrede.

Jeg elsker hele settingen – banegården, det triste loft, boden hos den gnavne butiksejer, som Hugo møder og ikke mindst de ting, som Hugo og Isabelle opdager, da de forsøger at løse gåden om den mekaniske figur. Jeg var dog farvet af at have set filmatiseringen og brugte ikke tegningerne så meget, som folk der ikke kender historien ville have gjort. Historien er i sig selv også ret unik – og godt tænkt – og viser sig at være ret uforudsigelig på en række punkter. Det gør den måske lige lovlig letkøbt et par steder, men det skaber ikke desto mindre en fantastisk og nærmest magisk historie.

Jeg nød at læse bogen, men jeg har også en tilståelse – jeg kan bedre lide filmen. Filmatiseringen af bogen er en visuel nydelse, og skuespillerne sørger i den grad for at gøre historien levende og nærværende. Samtidig syntes jeg, at der var lige lovlig mange tegninger i bogen – eller rettere – der var lige lovlig mange tegninger, som mindede for meget om hinanden.

Dette er en bog, du sagtens kan læse som voksen. Har du muligheden, så sørg også for at se filmen. 

8 tanker om "Opfindelsen af Hugo Cabret"

  1. Tak for anmeldelsen. Jeg så først filmen for nyligt og vidste heller ikke, at det var en filmatisering. Jeg har også set, at der har været mange bogbloggere, der købte den til udsalg. Jeg er faktisk ret overbevist om, at jeg skal have fingrene i den på at tidspunkt 🙂 Jeg kan godt lide din tilståelse af bedre at kunne lide filmen – det er tit som om, det ikke helt er tilladt, men denne var nemlig ualmindelig fin i sit visuelle sprog 🙂

  2. Det er nemlig en utrolig smuk film, og når et af temaerne i bogen netop er film, så synes jeg et eller andet sted også, at man skylder sig selv at se filmudgaven, som får langt flere detaljer med mht. filmhistorien 🙂

  3. Tusind tak! Jeg kan godt lide, at forfatteren har 'turde' fortælle en så anderledes historie til børn og unge – den minder ikke rigtig om de andre bøger, der ellers bliver skrevet til den målgruppe i disse år. Fedt at der er nogen, der tør at være anderledes 🙂

  4. Var det før eller efter du læste bogen? Jeg tror, det spiller en vigtig rolle – og jeg tror i øvrigt også, at min positive oplevelse af filmen smittede af på mit indtryk af bogen, så det var et glædeligt gensyn med en historie, jeg godt kunne lide 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *