Otherness

På vores sommerferie i det sydfranske havde jeg medbragt nogle paperbacks, som har stået (alt for) længe på vores bogreoler. En af dem var ‘Otherness’ af David Brin – en bog, vi har haft stående i mindst 7 år. Det er en samling af sci-fi-noveller og essays, og den passer derfor glimrende ind i mit sci-fi-læsetema.

‘Otherness’ var en ret frustrerende læseoplevelse. De enkelte essays var – bortset fra en enkelt undtagelse – temmelig kedelige. Novellerne var lidt bedre, men mange af dem var simpelthen ikke særlig godt skrevet. Flere af novellerne byggede på spændende og interessante ideer, men udførelsen var bare… meh. Det gjorde blot læseoplevelsen mere frustrerende, for det var tydeligt, at der var potentiale til nogle fascinerende historier – udførelsen var bare ikke særlig gennemtænkt eller gennemarbejdet. Virkelig ærgerligt. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *