Overtalelse – Persuasion

Rikke nævnte denne bog, da jeg spurgte, hvad jeres yndlingsbøger er, og det er en bog, jeg længe har ønsket at læse, så den var oplagt at kaste sig over.

‘Overtalelse’ er skrevet af Jane Austen. Bogen har haft flere forskellige titler – dette er den seneste danske oversættelse – og på engelsk hedder bogen ‘Persuasion’. Jeg lånte den som e-bog og læste den på en række togture.

Bogen handler om Anne Elliot, som bor sammen med sin fader og sin ene søster. Da Anne var 19 år, var hun forlovet med søofficeren Frederick Wentworth, men en god veninde overtalte hende til at bryde forlovelsen, da det ikke så ud til, at søofficeren kunne give hende en økonomisk tryg fremtid. Anne har imidlertid aldrig glemt Frederick, som hun holdt meget af, og da hun otte år senere støder på ham, vækkes de varme følelser på ny. Men han opfører sig køligt og reserveret, når hun er i nærheden, hvilket hun egentlig ikke kan fortænke ham i. Alligevel ser det ud til, at hun kan finde kærligheden, da en ny beundrer dukker, men er hun interesseret i ham? Og vil hun lytte til sine venners råd eller følge sit eget hjerte?

Jeg synes, at persongalleriet i denne bog er noget svingende. Mens jeg opfatter Wentworth som en nuanceret og interessant person, så virker Annes fader og søsteren Elisabeth så ignorant og tåbelige, at de i mine øjne fremstod karikerede. Faktisk fik starten af bogen, hvor skærmydslerne mellem Anne, Elisabeth og faderen blev beskrevet, mig til at tænke på Askepot – faderen/søsteren som den onde stedmoder/stedsøster og Anne som den uskyldige Askepot. Det gjorde mig ærlig talt lidt nervøs, for selvom Askepot er et dejligt eventyr, så har jeg brug for en lidt mere nuanceret personkarakteristik i en mere moderne bog.

Anne er en ung, intelligent og betænksom hovedperson, som er let at holde af, men som samtidig også er så (politisk) korrekt, at hun bliver lidt for engle-agtig til min smag. Jeg er til gengæld vild med, at hun har ’skurkerollen’ i forhold til den brudte forlovelse med Wentworth. Her er det for en gang skyld kvinden, der har brudt forlovelsen med manden og ikke omvendt – og dermed hendes ‘opgave’ at forsøge at vinde ham tilbage. En ret interessant vinkel – især set i forhold til, at bogen er skrevet i starten af 1800-tallet.

Dialogen er velskrevet og til tider humoristisk, og selvom jeg ikke rigtig er til passagerne med sladder og intriger, så er disse meget tro mod miljøet og den personfnidder, som mennesker ind imellem dyrker (her kunne jeg skrive kvinder, men jeg kender altså en del mænd, der også er virkelig gode til at sladre…).

Jeg savnede lidt mere handling i bogen – den er meget langsom og rolig i tempoet, men det er jo smag og behag, og det er bogens stil. Når det kommer til stykket, er historien meget simpel, men den er meget stemningsfuld og fint fortalt. En glimrende bog, hvis du gerne vil opleve den engelske adel i 1800-tallet.

2 tanker om "Overtalelse – Persuasion"

  1. Det er sjovt, du nævner det med Annes karakter. Austen er kendt for at have skrevet: “She is almost too good for me” om Anne Elliot. Hun er nemlig meget, meget, meget god. Og det er ikke for alle.
    Hvad Annes familie angår, læser jeg dem også som ekstreme karikaturer. Det er dér, Austens ironi er tydeligst i den ellers meget melankolske bog, synes jeg. Og man kan ikke lade være med at hade dem.

    Jeg er meget glad for, at du har læst bogen, for i mine øjne fortjener den virkelig at blive læst. Åh, den er så god, så god. Jeg må snart genlæse den igen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *