Pæonpavillonen

For et par år siden læste jeg ‘Sneblomst og den hemmelige vifte’ af Lisa See, og det var en meget gribende oplevelse. Siden har jeg holdt lidt øje med hendes forfatterskab, så da jeg så, at hun havde udgivet ‘Pæonpavillonen’, måtte jeg selvfølgelig have den. Jeg har dog gemt på den i et godt stykke tid, for det er dejligt at gå og glæde sig til en læseoplevelse ud over det sædvanlige.

Allerede nu pisker jeg en stemning op, men jeg er som sagt glad for den første bog, jeg læste af forfatteren, og denne bog skuffede heller ikke.

Bogen handler om den kinesiske pige, Pæon, og foregår i Kina i 1600-tallet. Her er piger og kvinder ofte til mere besvær end glæde og ligger under for mændenes luner, og her går meget af opdragelsen af piger på at blive en god og lydig hustru, som stiltiende accepterer, at manden har flere konkubiner, hvis hustruen ikke kan føde sønner.

Pæon er dog en drømmer og opdager kærligheden kort før sit arrangerede bryllup. Hun begynder at hungre efter selv at opleve kærlighedens sødme, hvilket hun ikke føler vil ske i sit kommende ægteskab. Det spirende oprør bliver til en ukontrollabel brand inde i hende, og det bringer ulykke over hende selv og flere af dem, hun har kær.

Jeg kan ikke røbe så meget mere af handlingen – den skal opleves. Jeg kan dog godt afsløre, at bogen er yderst velskrevet og gribende. Pæons liv er alt andet end misundelsesværdigt set med nutidens vestlige øjne, og selvom jeg før har læst bøger, der har beskrevet de indsnørede fødder, der var på mode dengang, så er det stadig forfærdeligt at læse om. I det hele taget er fortællingen levende skrevet, og forfatteren er god til at skabe stemningsfulde billeder for læseren. De mange traditioner, som indgår i handlingen, er samtidig med til at give et detaljeret billede af, hvordan hverdag og fest har været på det tidspunkt.

Historien er dragende, sentimental og sørgmodig, og det er forfriskende at se, hvordan hun både får læseren til at holde med hovedpersonen, men samtidig ikke er bleg for at lade denne gøre egoistiske og tåbelige ting. Bogen er ikke helt på højde med ‘Sneblomst og den hemmelige vifte’ og har et par steder, hvor handlingen ikke fungerer helt optimalt, men den er stadig en anbefaling værd.

7 tanker om "Pæonpavillonen"

  1. Jeg har ikke rigtigt fået taget hul på de der “Kina-Japan” bøger, der har været så meget fremme. Har et par stykker stående og samle støv i reolen, ved ikke helt, om det er noget for mig. Men dejlig anmeldelse, der absolut giver en lyst til at læse.

  2. Hej Louise!
    Jeg har efterhånden fået kværnet mig igennem flere af dem, der har været fremme de senere år, og det er ret interessant så anderledes et verdenssyn, de generelt fortæller om. Jeg synes, det er dybt fascinerende og tankevækkende på samme tid, så jeg kan bestemt anbefale, at du prøver et par stykker 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *